• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Pæne herresko – de fem obligatoriske modeller

19. april 2021, af Torsten Grunwald

En skosamling med pæne herresko

Man må matche sin skosamling til den tøjstil, man har. Består den tøjstil bare delvis af habitter, jakker og gode herreskjorter, må man have nogle pæne herresko, det vil sige sko af læder, gerne randsyede, med en lille hæl – til forskel fra sneakers.

Sorte cap toe Oxfords

sorte pæne herresko
 Sorte punched cap toe Oxfords fra Edward Green, modellen Berkeley.

De sorte, glatte cap toe Oxfords er basismodellen blandt pæne herresko. De går uden diskussion med blå og grå habitter. De kan eventuelt dekoreres lidt med hulmønstre over kappe og langs siden.

Brune cap toe Oxfords

pæne brune herresko
Antikbrune punched cap toe Oxfords fra Crockett & Jones, modellen Belgrave fra deres Hand Grade-linje.

I dag vil mange også have gavn af et par brune cap toe Oxfords, medmindre man er en traditionel “banker” i London. Da er sorte sko obligatoriske. Som de sorte kan brune cap toes dekorativt perforeres lidt, så de bliver “punched” (kun tåkappen)  eller “quarter brogues” (også langs sidesømme).

Jeg synes, brune lædersko går ubesværet med grå habitter, med blå bliver de nemt et statement, jf. tegning af Herluf Bidstrup øverst. Samtidig har jeg ofte båret brune cap toes til mine blå habitter.

Loafers

pæne herresko loafers
Gabriel fra Engelska Herr viser, hvordan man kan benytte tassel loafers (vinrøde shell cordovans fra Carmina) med sit jakkesæt.

Hyttesko, collegesko, loafers – loafers er fantastiske sko. Jeg er med årene bleveret gladere og gladere for dem. Du kan benytte dem formelt med jakkesæt, hvis de sorte, brune eller vinrøde. Og du kan lade dem ledsage en uformel tøjstil af lette bukser og åbenstående hørskjorte.

pæne loafers ruskind
Penny loafers i ruskind fra spanske TLB Artista, set hos Skolyx.

Derby-sko

pæne herresko carmina
Derby-sko i designet Longwings. Læderet er shell cordovan, fra Carmina.

Lædersko, hvor den bagerste del af skoen lægger sig over på den forrreste, hvorved snørestykket “står åbent”, er derby-sko. Stilen er semi-formel, oplagt med selvstændig jakke og bukser. Brun er den naturlige farvenaunce, design er der mange af, for eksempel full-brogues og Norwegian split-toes.

Monk Strap-sko

monk shoes pæne herresko
Alsidige spændesko i ruskind fra Tricker’s.

Spændesko – single strap monk shoes – bliver den femte obligatoriske skomodel i samlingen. Afhængigt af læder og farve kan du benytte dem med alt fra jakkesæt til jeans.

Hvilket skomærke skal jeg købe?

Jeg kan ikke give en entydig anbefaling af, hvilket mærke du skal købe. Det afhænger dine fødders form. Nogle mærker passer dine fødder bedre end andre. Du må prøve dig frem.

Stilen spiller også ind. Nogle er mest til en klassisk rund tå, andre – og mange i dag – er mere tiltrukket af “chiseled” tå, som er let kantet og spids.

Budgettet bestemmer tillige. Du kan købe randsyede sko for en slik. Eller du kan spendere mere og få bedre sko. Skoene i nærværende indlæg er eksempler på topkvalitet inden for fabriksyede sko. Pris fra 3.000 kr. og opefter.

Mere om pæne herresko

Jeg har samlet indlæg om herresko her.

Share

Skrevet i: Diverse sko, Sko Tags: randsyede sko 3 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Michael Andersen skriver

    19. april 2021 kl. 12:55

    Gode valg.

    Loafers er noget jeg virkelig har lært at holde af. For bare tre år siden ville jeg slet ikke kendes ved dem, da en ekspedient ville have mig i dem. Men efter at have set de unge gutter i the Armoury parre dem med alt fra chinos, sommeren’s uldtwist men også tweedbukser og flannel, så er jeg solgt. Loafers synes jeg også gør at man kan temperaturregulere bedre i flannelsbukser.

    Forleden så Loake Nordic’s side parre dem med flot flannel (jeg godt gad vide oprindelsen på i øvrigt)
    https://i.ibb.co/djZ28zd/loafer.png

    Loafers kan dog godt være svære at finde i ens pasform, især hvis man har en lidt høj vrist.

    Besvar
    • Torsten skriver

      19. april 2021 kl. 16:30

      I Carminas MTO-program kan man både bestille med ekstra bred sko og ekstra høj vrist – det gjorde jeg med et par loafers. Resultatet blev godt

      Besvar
      • Michael Andersen skriver

        19. april 2021 kl. 18:03

        Det noterer jeg mig straks.

        I øvrigt har jeg via Miinto.dk modtaget et par Crockett og Jones Boston loafers i wide G fitting. Jeg kunne ikke lader være, bredden er sjælden, Miinto kørte 20% rabat på alt med fragt/evt. retur gratis. Afsendt fra Fulham i Madrid fredags.

        Miinto er et godt sted at shoppe C&J.

        Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Ralph Lauren – butikken på Strøget
  • Adam til Ralph Lauren – butikken på Strøget
  • Herremoderapport om efteråret 2026 - Den velklædte mand til Knize – fint tøj til mænd i Wien

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026