Historien om skrædder Lars Larsen, der erobrede Paris.

Hvilke virkemidler er i spil, hvis vi vil klæde os med stil? Nogle bud fra redaktøren, der også ønsker et godt nytår.

Frakkesæsonen nærmer sig. Hvilken skal man gå efter? Det er svært at svare på, hvis man kun må udpege én frakke. To er næsten nødvendigt. En lettere frakke som en covert coat eller cottoncoat til rusk og regn og 5 til 10 grader. Og en tykkere ulden model til de kolde dage og frosten. Alt ...

Willy Mokjær, tidligere oldermand i skrædderlauget, besidder en grandios garderobe. Den er nemlig skræddersyet, og af en ferm skrædder, Mokjær selv. Vi har set et par af de mere formelle frakker før. Her er to frakker til, en tweedfrakke og en sælskindsfrakke, mindre formelle, mesterværker i mine øjne, som er fuldt på højde med det bedste ...

Kapper var i 1800-tallet normal påklædning i mange europæiske lande, også Danmark. I Spanien har den haft et særlig tag i kulturen, så man stadig ser konturerne af den i dag. På en kølig aften i Madrid er det ikke usædvanligt stadig at iagttage mænd slentre af sted, mens de bærer frakken som en kappe. ...

Af J. Groot I fordums tider herskede der et stringent regelsæt for, hvordan en herre skulle klæde sig. Dengang var tøjet uløseligt bundet til stand og erhverv, og der var håndfast afregning, hvis man ikke artede sig efter forskrifterne. Således også i den kendte anekdote om Hertugen af Wellington (den første), der blev forment adgang ...

Pitti Uomo-messen opstår to gange om året. Den er fyldt med især en vældig mængde italienske tøj- og skomærker på den ene side, og så en omvandrende og snusende gruppe af alverdens indkøbere på den anden side. Stilen er blandet. Den svinger fra en rå beklædning af denim, syntetiske materialer og gummisko til en mere ...

Frakken, den kommer i så mange modeller, som jeg tidligere har været inde på. Frakkens stofdesign er historisk set mere låst. Dagens demonstrant er tidligere skræddermester Willy Mokjær. Da jeg besøgte ham i forsommeren, åbnede han garderoben og trak et par flotte frakker frem, som han har syet til sig selv for 20-30 år siden. ...

Tanken har fulgt mig et par år, men er først nu ved at være modnet. Den går på at bestille en vinterfrakke i rulam eller helt nøjagtigt en rulamspjækkert. I begyndelsen hældte jeg mod en lysebrun model. Nu er jeg mere til en brun i stil med den, som en ældre herre tøffede rundt i ...

Lidt flere foto fra mit besøg til Pitti Uomo … Den orange ulsterfrakke med pelskrave, som den høje mand har på, er forarbejdet i casentino, en klassisk klædevare fra Toscana, der rækker tilbage til Renæssancen. Underneden bærer han en toradet tweedhabit, et brud på reglementet, som han jo slipper fint fra. Der er også et ...

Turen gik til Italien igen-igen. Jeg nåede blandt andet forbi den store herretøjsmesse Pitti Uomo i Firenze, hvor jeg knipsede lidt med kameraet. Der er egentlig ulideligt mange pynte- og modemænd på en sådan messe, men der er også dem, der forstår at fortolke tiden i deres eget billede, så man fornøjes. Fælles for dem ...

Den klassiske garderobe rimer på langsomhed og besindelse. Der lader man sig ikke dominere af nyheden, sådan som vi ser det ske inden for designermoden, højst af ønsket om at finde en sandfærdig fortolkning af det, der nu er. Nederst norwegian-sko, så blå uldstrømper og bukser i flaskegrønt jernbanefløjl. Højere oppe gul buttondown-skjorte i oxfordstof ...

Jeg var i flere år fristet af at købe en lodenfrakke i Troelstrup, den gamle og på sin vis ærværdige herrekonfektionsforretning i København. Jeg nåede at prøve frakken nogle gange, før jeg endelig erkendte, at jeg ville blive træt af kvaliteten. Hvad skulle jeg gøre? En lodenfrakken med sin jægergrønne farve, særlige skuldre og dybe ...

Der er ikke noget galt med en gråsort vinterfrakke. Enhver monsieur bør faktisk have en enkelt eller to i garderoben. Men skal nummer tre ikke være anderledes? Flaskegrøn for eksempel. Eller brun. Tweedtern er også en mulighed. Glen check, gun club og hyrdetern kan snildt promeneres i byens gader og stræder, også over et jakkesæt. ...

Dagtemperaturen nærmer sig 10 grader, og covertcoat’en og de andre uldfrakker er snart for varme. Så forårsfrakken må frem. Jeg vil foreslå en cottoncoat i kraftig gabardine, gerne baseret på bomuld og polyester eller uld og polyester. Den fungerer, både når du er i jakkesæt og mere afslappet mundering. Jeg foretrækker selv en knælang version ...

Cary Grant var glad for cottoncoats. Her står han i mørkt habit og svøbt i en lys cottoncoat. Tidligere var han mere til de lysere, blålige farver. Men Cary Grant vidste, at han måtte over i den mørke ende af skalaen i takt med, at hans manke grånede og blev hvid. Ellers ville kontrasten i ...

Duffelcoat, også kendt som en Monty Nu heppede jeg for nylig på en blå duffelcoat fra Gloverall, men det holdt kun, til jeg faldt over dette eksemplar af den klassiske Monty-frakke. Sådan skal en dufflecoat se ud! Foruden snit, længde og farve er stoffet storartet. Det kommer fra Fox Flannel, et af de gamle engelske ...

Klassisk betyder ikke kun formelt. Ordet kan ligeså vel dække over en ikonisk form for nonchalance. Det er polofrakken et godt eksempel på. Den ligner ulster’en, men er i lys kameluld og har derudover et karakteristisk halvbælte hen over ryggen eller et helbælte, der kan bindes foran. Modellen her er fra Belvest.

Han er glad, den gode Reagan, men den er også lækker, hans vinterfrakke. Hvilken model er det? Nærmest en polo coat, og i hvert fald en dansk vinterfrakke og syet af den pureste cashmere. Tænk, sådan noget forarbejdede vi engang! Foto: Esquire (1958)

Duffle coat’en blev kendt som “en Monty” efter 2. Verdenskrig. Årsagen var general Montgomery, der dukkede op på alverdens pressefoto i frakken. Men frakken var egentlig ikke ny. Den kan uden problemer spores tilbage til slutningen af 1800-tallet. General Montgomery popularisede den blot. Normalt er Monty’en beige, ikke blå, men ellers er modellen her så ...