Vesten er væk, sløjfen er en humbug, og det hvide lommetørklæde i brystlommen mangler. Tilgiv de synder. Objekt og fotograf er opmærksomme på dem. Kast i stedet øjnene på smokingen. Hvem har mon syet den, eller hvilket land er den fra? Sådan et spørgsmål er rasende svært at svare rigtigt på, og man skal ikke ...

“Det er jo et nydeligt Lommetørklæde, De holder i haanden, af det fineste Kammerdug …” [Søren Kierkegaard i Forførens dagbog]  Klædningsstykker er der nok af, men virkeligt udsøgte eksemplarer, der forener kvalitet, skønhed og historie, er undtagelsen. Her er et af dem: et lommetørklæde af den fineste kammerdug, syet af de bedste hænder – de ...

Danske mænd elsker koksgrå jakkesæt, gerne kombineret med en hvid skjorte og et par sorte og ikke sjældent spidse sko. Spar på kærligheden, venner! Koksgrå jakkesæt er såmænd en glimrende opfindelse. Men de skal benyttes med gefühl, ligesom med alt andet i garderoben. Vælg for eksempel en toradet udgave i stedet for en enradet. Sæt et ...

Ud fra danske standarder har jeg næppe brug for flere jakkesæt og jakker, men jeg kan ikke lade være. Jeg har for eksempel længe manglet, mener jeg, en rigtig prince-of-wales, altså ikke bare en glencheck, men en glencheck i store brunlige tern. Da jeg for nylig var i Italien, nåede jeg forbi en skrædder for ...

Da Steve Jobs og Apple lancerede den turkisfarvede iMac i 1998, var Bill Gates ikke sen med en bemærkning. “Det eneste, som Apple nu kan levere, er et førerskab i farver,” sagde han til en flok journalister og tilføjede i samme halvt arrogante halvt drillende tone: “Det tror jeg ikke, vil tage os lang tid ...

De er ikke lette at få fingrene i. Men da jeg efterhånden kender Benjamin Simonnot-Godard, er det lykkedes for mig at lokke dem ud af ham. Vi taler nærmere om hans chambray- og voileskjortestoffer, som han kun væver i beskedne mængder til venner og bekendte, fordi forretningen ligger i lommetørklæderne.  Både voile og chambray er ...

Hvor mange danskere går i skræddersyede jakkesæt? 50? 100? 200? Mange er det ikke, og endnu færre i de mest sagomspundne eksemplarer fra Savile Row og de gamle huse i Italien som Caraceni og Rubinacci. De kan vel tælles på to-tre hænder. Ved et tilfælde kom jeg sporet af en dansker, der har flere sæt ...

Det skræddersyede jakkesæts værste fjender er vægtsvingninger og møl, og i den rækkefølge. Mens vægtsvingninger kan være en djævlens kamp, fordi de handler om en selv, er møl ligesom mere håndterlige, skønt ikke ufarlige, fordi kampen foregår i det fri. Hvad angår møl, har jeg i nogle år holdt mig til kombinationen af hyppig luftning ...

Der er mange ting og sager inden for stilkulturens univers, som Stiljournalen ikke ved en dyt om, men som Stiljournalen gerne vil vide mere om. For eksempel cigarer. Stiljournalen fik derfor den ide at kontakte en af de faste læsere, Michael C. G. Iversen, om cigarer. Han går for at være den mest velbevandrede mand i ...

Jeg har gået med tweedcaps i flere år. De er praktiske i kolde måneder, særligt hvis det småregner eller sner. I bysammenhæng kan tweedcapen dog godt fremstå noget rustik. I det lys tænkte jeg, at det kunne være interessant at cityficere tweedcapen uden at miste de gode vandskyende og varmende egenskaber og den elegante casual ...

Blade og magasiner elsker at kåre de bedst klædte – og værst klædte – kendte mennesker. Det er underholdende, men sjældent lærerigt. Dommernes kvalitetsbegreber hensvæver i tågernes dal. Skønt de foregiver at være opvakte, tør og magter de ikke at sige noget i sidste ende, det er værd at lytte til. Anderledes på gastronomien og ...

Han har tilskåret og syet habitter i 56 år. I morgen er det slut. Kig forbi herreskrædder Bent Wennerwalds reception på Århusgade 8 på Østerbro i København fra kl. 16 til 18, og hils på Bent, hans kunder og andre læsere af Stiljournalen. Foto: Stiljournalen

Jeg var på langfart og slog et smut forbi skjortemager Leonardo Bugelli i Firenze. Han skræddersyr skjorter på traditionel vis, det vil sige begynder med prøveskjorte, man skal prøve, før han går videre den første rigtige skjorte. Skjorterne sys på maskine med undtagelse af knapperne, der påsys omhyggeligt i hånden. Match af mønsterbaner er nøjagtig. ...

Godt anslag. Både-og, ikke enten-eller. Og i det følgende visdommen i harmoni og balance: Fra “Klæder skaber manden – vil de De være velklædt?” af Kaj Berg Madsen og Victor Skaarup (1935). Fundet tilfældigt sidste fredag i et antikvariat på Blågårds Plads i København. Foto: Stiljournalen

Der var fornemmelse for design, detaljer og udtryk til laugenes årlige opvisning. Det kan mange mænd, inklusive undertegnede, med fordel lade sig inspirere af. Men jeg synes ikke, jeg spottede udbredt ekvilibrisme udi grundhåndværk, sådan som man kan se det udfolde sig inden for klassisk herreskrædderi. Situationen springer i øjnene, hvis man sammenligner med et ...

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Der var show i Moltkes Palæ i går eftermiddag. Smukke kvinder og mænd skridtede ned ad en catwalk iført kreationer fra håndværkerlavenes skræddere, buntmagere, guldsmede og frisører. Jeg spejdede naturligvis mest efter herreskrædderiet, hvoraf Karina Mott stod for størstedelen, ...

Jeg ville helst, at jeg ikke skulle skrive indlægget her, men der er ikke noget at gøre: Herreskrædder Bent Wennerwald går på pension ved udgangen af måneden. Han ønskede fortrække ad bagdøren og bare drage op i sit sommerhus, men den gik ikke, lod jeg ham at vide. 56 år som herreskrædder er ingen detalje. ...

“Mode er en form for grimhed så ækel, at vi bliver nødt til at udskifte den hvert halve år,” skrev forfatteren og samfundskritikeren Oscar Wilde. Han var ellers glad for tøj, den gode Oscar Wilde. Men bare ikke på den kulturløse måde, der dominerer modeverdenen. Oscar Wilde ville have tøj, der var behageligt, personligt og ...

Der er kashmir, og der er kashmir. Vigtig meddelelse i en tid, hvor markedet flyder med tvivlsomme kashmirvarer. Der er halstørklæder, og der er halstørklæder. Anden vigtig meddelelse i en tid, hvor man hovedsageligt finder halstørklæder på 150 cm eller “city-lette” modeller. Meddelelse nummer tre: Vil du have den ægte vare, det vil sige de ...

Der var engang, da mandens garderobe gav sig selv. Han tog på kontoret i jakkesæt, skjorte og slips. Skoene var af læder og helst randsyede. Efter 2. verdenskrig har jakkesættet været på retræte. Hippier og 68’erer bærer en stor del af ansvaret. De brød sig ikke sig om jakkesættet. Det var konventionelt og begrænsede den ...