Vi har været til tre prøver af Potters jakke hos Karina Mott. Nu er den færdig. Karina har udført et stort stykke arbejde. Jakken har taget mange timer. Hun springer ikke over nogen steder symæssigt, så vidt jeg kan bedømme, og jeg synes, at skulderpartiet og den øvre del af brystpartiet er blevet fint. Når ...

Vi er til tredje prøve af Potters blazer. Karina har nu konstrueret indlæg og syet det meste af jakken sammen. Vi mangler i teorien blot nogle små tilpasninger, fx af ærmernes længde, før Karina påsyr for og gør jakken helt færdig. Men der viser sig nogle udfordringer under prøven. Jakkens ærmer roterer en smule, og ...

Der var et engelsk parlamentsmedlem, der harcelerede over typer, der går i tweed. De må være bondeknolde eller glemt, de ikke er godsejere, mente hun. Jeg er bange for, at synspunktet ikke er usædvanligt. Jeg oplever, at mange har svært ved at se tweed som det vidunderlige klædestof, det er, men i stedet er paralyseret ...

Så er vi til Potters anden prøve hos Karina Mott. Vi er gået fra testjakken i lærred til det rigtige stof. Karina har også skåret og håndpikeret jakkens indlæg, som hun har riet fast til klædestoffet. Jakkens ærmegab viser sig en smule småt, og Karina klipper det større med saksen. Jakken er heller ikke i ...

John Lobb er nok den mest berømte skomager i verden. Fordi John Lobb er god til at forarbejde sko, men også fordi forretningen er 150 år gammel og har snittet læste og syet sko for alverdens kendte mennesker i det 20. århundrede. Prins Charles er aktuelt på kundelisten.  Under en kort visit i London for ...

Traditionel herrebeklædning er tæt forbundet med den gamle engelske overklasse. Det var forretningsstanden i London, hvoraf flere også var godsejere i Sydengland, der efter den franske revolution skabte jakkesættets univers. Svævende over dem var kun den engelske konge og kronprinsen. Alt det fik jeg repeteret, da jeg for kort tid siden besøgte Lanhydrock House. Det ...

Jeg plejer at sige, at der er to aktive herreskræddere tilbage i Danmark med egen butik, Peter Undén og Bent Wennerwald. Men der er flere, hvis vi lige fjerner det med egen butik. Vi finder blandt andet en herreskrædder hos den gamle stofleverandør Hvidberg på Løngangsstræde i det indre København. Navnet er Karina Mott. Hun ...

Måske er det på tide med et reklamebanner eller to på Stiljournalen. Ikke hvilket som helst reklamebanner, men et, der er i pagt med Stiljournalens univers. Her er lidt tal fra Google Analytics til potentielle annoncører: I maj måned 2010 havde Stiljournalen 2.078 besøgende, det vil sige besøg af 2.078 forskellige personer. I alt var ...

Jeg talte for nylig med Alan Flusser, amerikansk forfatter til flere bøger om klassisk herremode, og han nævnte 1930’erne som et højdepunkt inden for klassisk herremode. Han er ikke alene. Jeg er jævnligt stødt på den holdning. Det er noget med, at man i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne brød endelig fri af 1800-tallets ...

Kulturhistorie er ofte langt mere vedkommende end traditionel historieskrivning. Se nu varekatalogerne fra hedengangne Daells Varehus. De ligger – fra 1911 og frem – på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside og fortæller om drømme og normer dengang i gamle dage. Og om herremoden sådan i al almindelighed, for Daells Varehus var ikke just avantgarde, men kolporterede ...

“Stil kan ikke købes. Den kommer indefra!” lyder et kampråb. Jeg er overvejende enig i det, og jeg har svært ved at komme i tanker om nogen, der levendegør det bedre end Costi, moderator i diskussionsklubben The London Lounge. Costi bor i Bukarest, Rumænien. Der har han også sin skrædder, skjortemager og skomager. Han er ...

“Kunsten at klæde sig er at vide præcist, hvor nonchalant man kan være,” skrev designeren Hardy Amies fra Savile Row. Jeg ved ikke, om Hardy Amies havde et polkaprikket slips i tankerne, da han nedfældede ordene – næppe, men jeg synes, slipsemønstret kan være et glimrende middel til at ramme hin balance, han taler om. ...

Der er en del tommelfingerregler om tøj. Flere er tvivlsomme og andre misforstås og benyttes, som om de er universelle regler. Jeg har tidligere fortalt, hvordan jeg til en reception blev taget i skole af en kæk fyr med tilbagestrøget hår og opknappet skjorte, fordi jeg benyttede en stribet skjorte med et stribet slips, noget, ...

Jeg er ikke ekspert i mode, men jeg kan lide at betragte den, hvis den krydser mit spor, og stille mig selv spørgsmålet: Hvordan skal man gå klædt i dag, hvis man foretrækker jakkesættets univers, og dog vil placere sig sikkert inden for modebilledet? Tag nu 2010 og deromkring. Jeg ser to ret så forskellige ...

Der var bud efter mig. Jeg skulle – langsomt – folde et lommetørklæde og sætte det i brystlommen på jakken. Foto: Simon Jeppesen

Farver er ikke mandens livret. Han kan bedre lide at tale om snit, pasform, detaljer og materialer. Jeg ved ikke præcis hvorfor, men det har sikkert noget at gøre med, at mandens garderobe traditionelt har været udstyret i afdæmpede og underspillede farver, altså blå, grå, brun og mørkerød foruden sort og hvid. Det bør der ændres ...

Der følger uventede oplevelser med livet som agent for udsøgte franske lommetørklæder. En dag i januar ringede således stylist Lone Bidstrup og spurgte, om jeg ville sponsere en film af Christoffer Boe. Med et par lommetørklæder forstås. Nicolas Bro skulle spille hovedrollen, og han og filmen i det hele taget skulle køre på det tidløse ...

Jeg dykkede ned i en verden af ure og stødte hele tiden på et bestemt navn: Kristian Haagen. Han ved tydeligvis mere end de fleste i Danmark om mekaniske ure – og måske allermest, og jeg måtte stille ham nogle spørgsmål.Stiljournalen er jo glad for alt elegant og skyr blær og larm. Hvorhen skal Journalen ...

Den skal snart i hi, håber jeg, men så længe vi befinder os under 5 grader, er min grå habit i 20 oz. vintageflannel en god ven.  De færreste vil nok finde sig passende klædt på kontoret eller hos kunden i så rustik en klædedragt. Tiden dyrker jo den koksgrå eller sorte(!) eller til nød ...

Tweed kendes ikke blot på mønstret. Uld og forarbejdning giver også tweeden dens karakter. Det gælder særligt shetlandstweed. Den er baseret på uld fra shetlandsfåret, som oprindelige kun græssede på Shetlandsøerne. Ligesom fårene på Færøerne og Island bærer shetlandsfåret en finfibret uld. Fibrene er ikke så tynde som i merinould, men tyndere end uldfibre fra ...