Han er glad, men han er sikkert også direktør. Det var især dem i hjørnekontoret, der benyttede et citydress. Churchill gjorde det også. Citydress havde sin stjernestund i Mellemkrigstiden. Det var en let udgave af jaketten med de stribede bukser, som forsvandt fra det daglige bybillede med 1. Verdenskrigs afslutning.
Teknisk set er dragten i fokus den semi-formelle dagdragt, mens jaketten er den formelle dagdragt. Konstellationen modsvarer smokingen, som er den semi-formelle aftendragt, og kjolesættet, som er den formelle aftendragt.
Jeg har været inde på citydresset før. Jeg ved det. Men det er så sjovt at forfølge, fordi det står svagt i historien sammenlignet med smokingen, kjolesættet og jaketten.
Sidst vi så et stykke “Stresemann” eller “Bonner-Anzug“, som tyskerne kalder dragten, i det offentlige rum, var vist, da Ronald Reagan indtog embedet som præsident i januar 1981. Da stod han og svor iført stribede bukser, en sort jakke, en grå vest, et gråt slips og en hvid skjorte, ham, der nu skulle være direktøren for det hele.
Bowleren lod han ligge.
Foto: Sator
j.groot skriver
18. februar 2011 på 9:23Hvis jeg skulle iføre mig citydress skulle jakken være toradet (en såkaldt “stroller”), hvilket bringer mig til et spørgsmål, der fra tid til anden er dukket op på lystavlen. Kunne man forestille sig en toradet “stroller” med sjalskrave? Traditionelt er den med spidsrevers, men sjalskraven ville ligesom være yderligere et trin ned af formalitetsstigen, noget der ville være ganske brugbart for mig.
Torsten skriver
18. februar 2011 på 11:44Hej Groot. Citydress’et er en engelsk opfindelse, og englænderne har traditionelt blot betegnet munderingen som en “black jacket” med “cashmere trousers”. (Stroller er den amerikanske betegnelse). Der er ingen regler for, om den er enradet eller toradet, men en vest til, er en god ting, hvis den er enradet. Sjalskrave, kaldet “orkesterrevers” af de gamle skræddere i København (fortalte Jakob Bay mig engang), ville jeg ikke sætte på, da jeg forbinder den med smokingen, og jeg er iøvrigt ikke sikker på, at en sjalskrave kan kaldes mindre formel historisk set sammenlignet med det spidse revers.
Det, jeg godt lide ved citydresset er, at det på en måde er gledet ud i kostumernes garderobe, men alligevel – ved sit enkle snit og farvevalg – godt kunne bruges i dag, som du også er inde på selv.
VH Torsten
j.groot skriver
19. februar 2011 på 10:14@Formalitetsgrad: Studerer man “formalwear” i for eksempel Apparel Arts eller Esquire, fås det indtryk, synes jeg, at sjalskraven bestemt er mindre formel end spidsrevers. Til gengæld har du en god pointe i, at sjalskraven aldrig ses andre steder end på smokingen (eller aftenjakken) og at den således nok ikke helt ville synes hjemme om dagen.
vh
Torsten skriver
19. februar 2011 på 14:44Jeg kan godt følge dig i, at sjalskraven umiddelbart kan virke mindre formel end spidse revers, men det ikke lykkedes mig at finde bevis for, at en smoking med sjalskrave oprindelig blev anset for mindre formel. Sjalskrave er en stilforskel, der måske er en smule mere dandificeret, men ikke mere eller mindre formel. Forskellen i formalitet, hvis vi taler smoking, ligger mere i fx valg af skjorteflip (knæk eller blød) end revers. Mht. Apparel Arts og Esquire – deres glimrende kvaliteter ufortalt – er de amerikanske magasiner, ikke engelske 🙂
Torsten