Tradition – ikke materialisme
Ceremonier er ikke danske mænds stærke side. Alt skal være uformelt, nede på jorden. Barnedåb, bryllup og begravelse håndterer vi egentlig helst i jeans.
Når vi endelig tager en højtidelig lejlighed til os, kammer vi ikke sjældent over i en komisk figur. Cigarerne er de største, champagneflaskerne de dyreste, og manchetknapperne ligner noget fra filmen Pulp Fiction. Gehøret for traditionen mangler. Vi forveksler de ceremonielle handlinger med banal materialisme.
Den kommende juleaften og nytårsaften kan vi ændre historien, eller rettere genfinde historien. På tøjsiden kan vi klæde os i kjolesættet, smokingen eller et mørkeblåt jakkesæt.
De tre dragter udgør repertoiret, hvis vi træder ad skønne, gamle stier.
Kjolesæt
Kjolesættet med svalehalen er det fineste aftentøj. Det tager vi på til galla hos dronningen, men altså også gerne juleaften og nytårsaften. Udfordringen er blot, at ingen af os har et kjolesæt. Og hvis blot enkelt mand alligevel vil i kjolesættet juleaften eller nytårsaften, bør alle andre mænd i forsamlingen også bære et kjolesæt. Ellers floves de. Siger man.
Smoking
Smokingen er straks mere medgørlig. Den har hverken flagrende skøder eller en truende mølsky over sig, og så er den mere udbredt. Smokingen er vel det ideelle valg juleaften og nytårsaften, hvis vi i dag vil følge traditionen. Igen er det bare vigtigt, at alle mænd i forsamlingen trækker i smokingen. Ellers ender vi samlet set i visuel muzak.
Blåt jakkesæt
Det marineblå jakkesæt er smutvejen juleaften og nytårsaften, hvis kjolesættet eller smokingen fremstår som en ekspedition til toppen af Mount Everest. Alle har et jakkesæt, og de fleste en marineblå udgave. Kunsten er at benytte det rigtige tilbehør. Skjorten skal være kridhvid og forsynet med dobbeltmanchetter, som vi kan lukke med et par diskrete manchetknapper, gerne arvestykker. Skoene skal være sorte, og slipset afdæmpet, fx vinrødt. I jakkens brystlomme kan der sidde et hvidt lommetørklæde. Enkelhed er kodeordet.
Tak for en opbyggelig og alment dannende hjemmeside, som jeg gennem en årrække har besøgt næsten dagligt, dog uden at give lyd.
Nu byder min nysgerrighed mig at spørge, hvad man kalder den type sløjfe, som Jensen her bærer.
Jeg har tidligere set en tilsvarende ganske få gange ved selskaber, ligesom Hr. X også har demonstreret den her på siden. Men hvad er historien, hvorledes bindes den – og er den i afdelingen for mere arkaiske kuriosa?
Med ønsket om en god jul,
FS.
@ FS: Jeg tror, vi må have hr. x på banen, men jeg synes, sløjfen minder om sløjfer fra 1800-tallet, dvs. uforede sløjfer i ren silke og uden vinger. Den måde, han har bundet den på, ser også 1800-talsagtig ud.
@ FS
Uden at gå Torsten i bedende, vil jeg gerne fortælle lidt om denne sløfe:
Det er den specielle facon, som man måske genkender, hvis man har set BBC “Poirot” serien; Det er en såkaldt “Batwing”, som The Prince of Wales ”opfandt” i 50’erne og som f. eks den franske skuespiller Phillipe Noiret også altid brugte; også det man kalder Charvet style (efter den berømte pariske skjorteskrædder på Plads Vendome,som syr sløjfer i denne stil), M E N lige bred hele vejen rundt! – til brug med enten knækflip eller Imperial collar.
Sløjfen skal sys så bredden (når bundet) svare til afstanden mellem ens øjne.
Det skal sløjfer iøvrigt altid!
Den bindes i princippet som alle andre, men det er svært netop fordi den er lige bred hele vejen – og resultatet bliver derfor også noget décontracté, lidt “sjusket” på en måde der bringer lidt humor ind i det ellers så stilfulde festtøjunivers.
Min egen er syet af samme gros grain silke som min rygløse smoking vest og jakkens spidsrevers. Det gør den endnu sværere at binde grundet silkens tyngde.
Eksempler kan ses på se siderne 250 og 163 i Flusser’s Dressing the Man, måske Torsten kan bringe dem her?
PS. Poirot er jo Poirot, og derfor er hans sløjfer absolut ikke “sjuskede” – dette b.la grundet at de er syet i meget tyndere silke.
mvh X
@Torsten
Jeg er, med al respekt, ikke helt enig med dig fsa sort slips til mørkeblå habit, heller ikke jule/nytårsaften.
Det skal efter min mening begrænses til begravelser.
Så et stilfuldt, behersket slips i andre farver er ok – det gælder jo om at det skal være festligt! – ikke at få jakkesættet til at “ligne” en smoking.
mvh X
X, jeg tænkte nok, den ville komme, ha, ha. Jeg er enig i, at fx en mørkerødt slips også kan være en mulighed. Men sort er bedre, synes jeg. Det skaber en mere enkel dragt og markerer samtidig en afstand til dagligdagens habit. Se engang her: http://stiljournalen.blogspot.com/2009/02/hvis-ikke-en-smoking.html
Vronsky mener at der ikke var nogen Prins af Wales i 50erne til at opfinde dette slips. Menes der Hertugen af Windsor? I oevrigt doede Johs V Jensen i 1950 saa han maa have vaeret paa forkant med moden!
Harold MacMillan bar dette slips med perlestik i knuden og med flippen slaaet ned uden paa slipseknuden, et meget Edwardiansk look. Det blev senere kopieret af blandt andre refrainsangeren Engelbert Humberdinck med mere tvivlsomt resultat.
Vronsky
PS Blue and green should not be seen
Her er nogle eksempler på sløjfer fra 1800-tallets sidste halvdel. De er uforede og mere naturlige og i pagt med Jensens version, så vidt jeg kan se:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/7/7f/GPA_Healy.jpg (1850)
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/6b/Huxley%2C_Thomas_Henry_%281825_-_1895%29_by_Daniel_Downey_%281829-1881%29_-_1863-9.jpg
Vronsky, min replik til blue & green: http://www.the-journal-of-style.com/2011/12/13/blue-and-green-should-be-seen/ 🙂
@
Vronsky
Selvfølgelig, Hertugen af Windsor! Sorry
Når jeg skriver: “”opfandt” i 50’erne” skal det jo netop forstås; som at han gjorde en allerede kendt ting populær.
mvh X
Super fin guide til nytårsaften. Jeg fik da i hvert selv lidt mere mod på det mørkeblå jakkesæt 🙂
Mvh