Der er en ironi i, at mandens fineste dragt hedder et kjolesæt. Men dengang i gamle dage, det vil sige 1700-tallet, kunne mænd fint gå i en “kjol”. Den betød en frakke med knælange skøder. Man kombinerede kjolen med knæbukser, silkestrømper og sko med spænder. Og så bar man en paryk og trekantet hat.
I slutningen af 1700-tallet ændrede mandsdragten sig. Kjolen fik et indsnit i livet inspireret af den engelske ridefrakke, knæbukserne blev skiftet ud med tætsiddende pantaloner, og spændeskoene blev til støvler.
Jens Juels berømte maleri fra 1797, Det Rybergske Familiebillede, fortæller det hele. Farmand sidder i den gamle mandsdragt, og sønnen står i dampende ny blå Brummell-kjole, som dandyen Beau Brummell netop har lanceret i London.
Det er den kjole med indsnittet i livet, som vi finder i kjolesættet den dag i dag mere end 200 år senere.
Fra slutningen af 1700-tallet forbliver kjolen den dominerende dagdragt frem til ca. 1820, hvorefter man i stedet begynder at benytte en frakke med tillukkede skøder, sådan som vi kender den fra Søren Kierkegaard og H. C. Andersen. Kjolen fortsætter dog et liv om aftenen i sort model og med knæbukser.
Omkring 1850 etableres det kjolesæt med bukser og åbentstående front, som vi har i dag. Vesten er sort, og engang imellem knapper man kjolens front. Constantin Hansens maleri fra 1860 af den grundlovsgivende forsamling anno 1848 dokumenterer stilen. Bemærk, at flere bærer sort sløjfe til deres kjolesæt.
Sådan er det ikke i slutningen af 1800-tallet. Sløjfen bliver permanent hvid. George Brandes, formentlig i 1882, viser her hvordan.
Omkring 1910 bliver den hvide vest normalen. Her er der Frederik den 9. og Knud Rasmussen til et arrangement på Langelinie i 1920. Læg mærke til Frederik den 9.’s vest. Den løber oven for kjolens forstykker og går derpå dybt. Spidserne på Knud Rasmussens vest er mere sky.
Sådan fortsætter det i 1930’erne. Skøderne bagpå jakken lange, og vesten er kort.
“Forstykkerne i Kjolen stak i gamle Dage nedefter. Nu nærmer linjen sig det vandrette Plan. Jo mere slank, De er, des mere skal Linjen nærme sig det horizontale. Den hvide Vest maa ikke stikke nedenfor Kjolen,” slår Kai Berg Madsen og Victor Madsen fast i deres lille bog Klæder skaber Manden fra 1935.
Simon skriver
Kære Torsten
Lagde du mærke til, hvordan den hvide vest stak under kjolen på næsten alle de inviterede til dronningens galla?
Er det blevet comme-il-faut, eller er det simpelthen fordi, få længere ved, hvordan kjolesættet skal bæres?
Mange hilsner
Torsten skriver
Simon, jeg så det halvt. Jeg ved ikke, hvorfor det er sket, men det skyldes formenligt bla., at en fluevægter som Mads Christensen fungerer som orakel på området.
Mads Povlsen skriver
Hej Torsten,
Apropos Dronningens 40 års jubilæum, så undredes jeg over Prins Henriks smoking til arrangementet i DR’s koncertsal (set på billede nr. 19 på det link, du har delt på Twitter).
Er det en bestemt type smoking, og er den “tilladt”, når dress coden foreskriver black tie? Såvidt jeg har erfaret, har smokingjakker normalt én-knapslukning, men er lukningen ikke lige lovligt lav på Prinsgemalens jakke?
Venligst,
Mads
Anonymous skriver
Som svar på, hvorfor den hvide vest “hænger forneden”, kan jeg som jævnlig optrædende i kjolesæt oplyse, at det er min erfaring, at de konfektionskjolesæt, der er i handelen, ganske enkelt er skåret så højt (og bukserne så relativ lavt), at vesten ikke dækkes. Det er simpelthen efter min erfaring ikke muligt at bære kjolesættet på en anden måde (eller er jeg bare for tyk ?)Blot må man så i det mindste håbe på, at bukserne bæres så højt, at vesten i det mindste dækker skjorten, altså således at skjorten ikke også “hænger forneden” og titter frem i mellemrummet mellem bukselinningen og vestens “underkant” – det er desværre tilfældet for utallige nytårskursdeltagere ved “store kur” :-)Mvh Kristian L. Jensen
Anonymous skriver
Det er glædeligt, at dette spørgsmål om kjolevestens længde kommer op. Måske nogen af de besøgende har fulgt med i tidligere diskussioner – til dem byder jeg min undskyldning for gentagelsen. Både Thorsten og Hr. X har givet gode og velkvalificerede input til denne snak. Og der er ingen tvivl om, at den stil de begge repræsentere er generelt accepteret, som den fuldgyldige løsning og i øvrigt god stil. Dog er det sådan at jeg har mødt så hårdnakket vedholdenhed i teorien om, at der ligeledes eksisterer en såkaldt Europæisk skole og, at jeg endnu ikke har kunnet finde dokumentation der er i stand til at endegyldigt, at aflive denne. Faktisk lever den i bedste stil uimodsagt. Jeg tillader mig derfor, at henvise til nedennævnte.
http://en.wikipedia.org/wiki/White_tie
http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:White_tie se under:The correct length of the waistcoat
Og man kan måske med en vis rimelighed kræve, at en teori bliver tilbagevist på Wikepedia for at få generel gyldighed bland menigmand?
En anden kilde som muligvis kan værre interessant er Fred Astairs selvbiografi, Steps in Time, side 116, da Hertugen af Windsor var Prinse af Wales i de tidlige nittenhundrede tyvere.
“All this time I was taking special notice of how he was dressed —impeccably in tails. H.R.H. was unquestionably the best-dressed young man in the world, and I was missing none of it. I noticed particularly the white waistcoat lapels—his own special type. This waistcoat did not show below the dress coat front. I liked that. I heard that Hawes and Curtis made the Prince’s dress shirts and waistcoats. Next morning I was there and asked if I could get a waistcoat like H.R.H.’s. I was apologetically told that it could not be done. So I went somewhere else and had one made like it. “
Ville Fred Astaire have nævnt dette hvis det var normalt? Dog skal det nævnes at Thorsten på udmærket vis har fremsat en fortolkning af dette.
Jeg fandt ligeledes dette link:
http://www.bownsbespoke.com/BWTHenryPoole.html
Hvor der nævnes: And the sides of the coat should be long enough either to obscure totally the white waistcoat (my preference) or to permit the sight of no more than a quarter of an inch of the waistcoat. This is a rule which is observed so often in the breach (even by Presidents of the United States) that I feel it my duty to offer to you a photograph of how the jacket should not sit, so that you can ensure that you do not commit this solecism
Jeg tillod mig derfor, at kontakte Hr. Brown og han var dog også selv personlig tilhænger, af den stil hvor vesten ikke kan ses. Men da jeg spurgte ind til hans holdning til hvad der kan betragtes som anerkendelsesværdigt skrev han følgende:
My view is that two forms of the white dress waistcoat are correct: one which is not seen at all below the sides of the tailcoat and one which is seen, but only to a very small extent (say, a quarter of an inch). Both are acceptable. Yours sincerely, Francis Bown
Jeg håber, at jeg snart er i stand til, at henvise til flere relevante input / henvisninger – men jeg har ikke modtaget det endelige endnu – men det kan potentielt være et yderst spændende input til denne debat.
Jeg ser frem til, at flere meldere sig på banen med gode kommentarer til denne vigtige diskussion.
De bedte hilsner
.M.
Anonymous skriver
Fint at høre om en europæisk skole, hvor kanten må ses (i moderat omfang) – så er jeg måske alligevel ikke for tyk !! Glæder mig til at høre mere …. mvh Kristian L. Jensen
Claus K. Berntsen skriver
Kære Hr. Grunwald,
Hvordan stiller Stiljournalen sig til de silkeknaphulsblomster der på amerikanske sider anbefales til kjole og hvidt, så som denne, http://www.gentlemansgazette.com/shop/boutonnieres/white-carnation-boutonniere-life-size-lapel-flower-fort-belvedere, eller disse https://asuitablewardrobe.com/watered-silk-boutonniere?
Bedste hilsener
Claus K. Berntsen
Torsten skriver
Claus, den er gangbar. Skriver om det her: http://denvelklaedtemand.dk/2015/05/en-guide-til-slipsenale-og-anden-lir.html
Når det er sagt, bør blomsten være ægte til kjole og hvidt, bryllup mv.
Vh. Torsten