Jeg tror, det var Cary Grant, der fortalte på sine gamle dage, at ligegyldigt hvor presset han havde været, havde han altid smilet. Det havde hans far formanet ham om at gøre.
Det kan lyde ubehageligt. Hvorfor ikke tillade sig selv at være sur og se sur ud, hvis man nu er det?< >Sagen er bare den, at et smil, hvis man får det til at strømme indefra, og ikke nøjes med at klistre det på, kan ophæve nok så mange barrierer til andre mennesker, inklusive den afstand, som ringe eller kikset påklædning eventuelt måtte skabe. Omvendt kan surhed og selvhøjtidelighed, som så ofte følges ad, sænke selv den fineste påklædning fra Savile Row og fjerne enhver magi i mødet med andre mennesker.
Et af de bedste smil, jeg har set i Italien, sidder på herren ovenfor. Han er leveringsdygtig hver gang, jeg har mødt ham. Tøjet er ikke lige min stil, og jeg kender ham ikke, men han tiltaler mig alligevel. Det ligger i smilet, ganske enkelt.
Smilet er den korteste vej.
Foto: Den velklædte mand
Helt enig. Det er som om der er nogle mennesker der ikke har forstået hvad dannelse betyder.
Han har vist den virksomhed der hedder Panteloni Torino.
Mvh Søren R.
Helt enig. Et falsk smil kan have en positiv virkning. Der er i øvrigt noget fantastisk cool manden på billedet. Der er lidt Jack Nicholson over ham. Er dog enig i, at tøjet ikke lige falder i bedste smag.