En guide til klassiske solbriller

Solbriller begyndte så småt at blive til et marked i 1920’erne, bla. med hjælp fra motorsporten og flypionerer. Først i 1950’erne kom dog deres egentlige gennembrud. Reklamer, filmstjerner, livsstilsændringer og en politiker som John F. Kennedy forvandlede solbriller til modeobjekter i brede kredse.

Inden man svælger i de forskellige stilarter, skal man tænke over, hvad man har af praktiske krav til solbrillerne. Man bør her sikre sig, de beskytter mod uv-stråler. Briller uden uv-beskyttelse kan lokke øjnene åbne og eksponere dem for uv-stråler i situationer, hvor man ellers instinktivt ville beskytte dem ved at knibe dem sammen. De fleste solbriller beskytter mod uv-stråler i dag, men godt lige at tjekke det.

Man skal også bemærke, om solbrillerne har polaroidglas eller ej. Polaroidglas har den egenskab, at det filtrerer det hvide genskin, der kan opstå, når solstråler brydes med horisontale flader. Den filteregenskab kan ikke bare være behagelig i al almindelighed, men også sikkerhedsforøgende, hvis man bevæger sig af sted i bilen en solrig dag.  Polaroidbrillers eneste ulempe, foruden den let forøgede pris, synes reelt kun at være deres samvirke med især ældre mobiltelefoner og lcd-skærme som sådan. Det er nemlig ikke så godt. Man kan simpelthen have svært ved at se skærmen ordentlig, medmindre man drejer hovedet eller telefon og finder den rette vinkel. Der sker dog noget på området i disse år, og det er mindre generende at skue på mobiltelefoner gennem polaroidglas med de nyeste telefoner, fortæller Anders Wittenburg mig fra Profil Optik i Hellerup, som jeg har konsulteret om kvalitetsforskelle solbriller imellem. Han nævner også for mig, at bedre solbrilleglas typisk vil have anti-refleks, så sollys fra siden ikke kan slå tilbage i øjenene og derved forringe synet.

To forhold vedrørende solbrillernes pasform: For det første skal brillestellet i størrelse matche hoved- og ansigtsstørrelse, så brillerne sidder behageligt og bliver siddende, og så der er frit udsyn og beskyttelse af øjnene.  For det andet skal briller og glas stilistisk komplementere ansigtsform. Det er straks mere diskutabelt, hvad det vil sige. En tommelfingerregel lyder, at brillerne skal “trække i den anden retning”. Det vil karikeret sige, at personen med kvadratisk ansigt skal vælge runde briller, og personen med rundt ansigt skal vælge briller med kvadratisk glas. Men som jeg engang talte med Rasmus fra Cold Heggem om, så er det svært at sætte den slags på formel. Personlig smag og dømmekraft må medvirke til valget.

Når man taler om lige præcis klassiske solbriller, skal man også linedanse. For det er ingenlunde sikkert, at en klassiker fra et firma i dag er nøjagtig den samme som den model, som firmaet sendte på markedet for 50 år siden. Både facon, glas og materialer kan have ændret sig, og måske er der ligefrem en kopibrille i omløb, der ligger tættere på originalen og er bedre end dagens officielle originale model. Suppen bliver endnu mere uklar, når man erfarer, at firmaer, der har lavet en klassiker, siden har været på spanden eller ligefrem er gået konkurs, hvorefter de genopstået under nyt ejerskab og nye koncepter. Det gælder bla. Ray-Ban, Tart Arnel og Moscot. Man skal med andre ord være varsom med at fetichere klassikerne inderligt i solbrillemoden. De kan ligesom ikke bære det.

Det er tillige symptomatisk for solbrillemarkedet, at de solbriller, der annonceres som havende stel af horn eller skildpaddeskjold (tortoise shell), som regel vil have et stel i acetat eller plastik, der imiterer horn- og skjoldmaterialets udseende. Acetat er dog ikke et dårligt materiale, må man straks tilføje, og det kan, i modsætning til plastik, helfarves elegant. I øvrigt er acetat et naturmateriale, om end stærkt efterbehandlet.

En sidste komponent, man må notere før sit brillekøb, er glasset, som ikke behøver at være rigtigt glas. Mange solbriller i dag, fx dem fra populære Tom Ford, har plastikglas. Det kan være fint og tilstrækkeligt, og plastikglas er lettere end mineralglas og splintrer ikke. Mineralglas er til gengæld mere modstandsdygtigt over for ridser. Og så er mineralglas mere klassisk og naturbundet. De to attributter kan jeg selv – og helt sikkert flere læsere – lide.

Således rustet, lad os se på en håndfuld klassiske solbriller til mænd.

Yes, 1980’erne, Wayfarer fra Ray-Ban blev alle unge mænds yndlingssolbriller, ikke mindst fordi Tom Cruise bar dem i filmen Risky Business (1983). Tom Cruise og hans store smil synes tæt forbundne med dem den dag i dag. Wayfarer har dog siddet på næseryggen af utallige stjerner. Fyrene i filmen Blues Brothers (1980) kunne næsten ikke finde ud af at tage dem, og Jack Nicholsen elsker dem endnu. Skurke har også benyttet dem. Blandt de sidstnævnte finder  bla. den splittergale Bateman fra American Psycho (1991).

Det er egentlig en smule pudsigt, at Wayfarer fik så stor succes i de flamboyante 80’erne med Rolex-ure og store jakkeskuldre. Wayfarer er minimalistiske og modernistiske hornbrille fra 1950’erne. Men der må have været behov for noget cool og underspillet midt i al larmen. Det sorte stel er mest kendt, men det brune i imiteret skildpaddeskjold var med fra begyndelsen i 1950’erne og kan bestemt også kategoriseres som en klassiker.

Verdens mest kendte solbriller? Pilotbriller, også kaldet aviators, er en til klassiker, som Ray-Ban kolporterede som de første – i 1937. Grønt glas med antirefleks og i guldramme regnes som den originale model. Det var efter sigende den, som det amerikanske flyvevåben, der var kunder hos Bausch & Lomb, firmaet bag Ray-Ban, foretrak. Mange kendte mennesker og filmkarakterer har båret pilotbriller og bidraget til deres udbredelse og ophøjelse. En figur som den amerikanske general Douglas MacArthur, der var storforbruger af pilotbriller, har lagt til deres machopræg. Men som reklamen ovenfor viser, har pilotbrillerne også været solgt som familiefarbriller. De kan altså lidt af hvert kulturelt set. Jeg er selv storforbruger af et par pilotbriller fra Ray-Ban i guldramme og brunt glas størrelse 62 i sommermånederne.

Ray-Ban er uden tvivl verdens mest udbredte solbrillemærke. Blandt mange kendere med klassisk smag finder man dog større kærlighed til norditalienske Persol. Modellen 649 med de store glas har den charmerende historie, at den først blev udviklet til sporvognspersonel i Torino, der manglede bedre beskyttelse mod sol og støv. Siden, i slutningen af 1950’erne, kom 649’eren ud på den almindelige forbrugers marked, hvor den strøg til tops, efter Marcello Mastroianni bar modellen i filmen “Divorzio all’italiana” fra 1961.

Persols anden model, der er oppe i solbrillernes ikonlag, er modellen 714. Det italienske firma kan ikke takke supercoole Steve McQueen nok for indsatsen. Han var ikke bare iført modellen i den gennemdesignede film The Thomas Crown Affair fra 1968, men brugte i det hele taget helst Persol-solbriller, også hvis han dampede af sted i en sine sportsvogne. Glasset i model 714 er lidt mindre end på den ældre model 649, og 714’ernes bro har hængsel, så brillerne kan klappes sammen på midten. Ligesom 649’eren laves stellet i acetat, der mimer skildpaddeskjold.

Fellini-fans har her fundet deres solbriller … Marcello Mastroianni bar den karakteristiske smalle sorte hornbrille med de brede stænger, da han spillede i filmen 8 ½, en herostratisk berømt artfilm af den italienske instruktør Fellini fra 1963, som jeg med beklagelse må sige, jeg selv faldt i søvn til, da jeg forsøgte at se den for et par somre siden. Det er vist ikke helt sikkert, at solbrillerne var fra Prada, men de fleste kilder henfører solbrillerne til det store italienske modefirma. Modellen, der ligner Marcellos solbriller mest i dag hos Prada, hedder SPR07F.

Modsat Wayfarer-brillerne, der ligeledes blev populære i 1980’erne, passer Porsche/Carreras model 5622 fortræffeligt til det skrydende årti og de sidste år af 70’erne, da man jo heller ikke holdt sig tilbage. De store buede og tonede glas – en liret fortolkning af glasset i pilotbriller – og stellets mange detaljer og foldemekanisme ved broen vibrerer med diskorytmer og bas. Det var et samarbejde mellem brillefirmaet Carrera og den berømte bildesigner Ferdinand Alexander Porsche, der tegnede den første Porsche 911 fra 1963, der gjorde model 5622 og flere andre beslægtede solbriller en realitet i 1979.  Den slemme narkokonge Tony Montana fra filmen Scarface (1983) er formentlig den karakter, der har eksponeret Porsche/Carreras model 5622 i særlig grad. Han bar i øvrigt også en variant af Porsche/Carrera-brillen i filmen – model 6031, som kom fra firmaet Linda Farrow.

Han brugte briller til daglig, James Dean. Det rå look af t-shirt, jeans og sportsvogn gemte også på en tænkende mand, fristes man til at sige. Hvis han manglede skygge til øjnene, klikkede han et solbrilleglas på. Det er ikke dokumenteret, hvilket brillemærke James Dean i reglen brugte. Flere mener, at Tart Arnel og/eller Liberty Opticals lavede hans hornbriller. Hvem der end står bag dem, kan man konstatere, at brillernes form og klikke-på-funktionen er blevet en klassisk figur i solbrillernes stadigt relativ korte historie.

Agitation, social bevidsthed, de tidligere 1960’ere. Det er nogle betydninger, man kan hæfte på browline-briller, en forenklet udgave af hornbriller, hvor stellet alene holder på glasset øverst. Man kan vel diskutere, om modellen bør figurere under klassiske solbriller, men Ray-Ban har med Clubmaster-modellen gjort deres for at bringe modellen i solbrilleudgave op på Olympen. Ray-Ban har i samme ombæring pillet meget af den intellektuelle fernis af modellen, så den kan appellere til flere målgrupper. Æren for opfindelsen af browline-briller tilfalder Shuron med deres Ronsir-briller fra 1947. Amerikanske Malcolm X var storforbruger af browline-briller.

Ray-Bays psykedeliske pilotbrille Shooter med ravfarvet glas findes ikke i dagens udsalgskatalog. Det kan være, at forbindelsen til den berømte, men gale journalist, Hunter S. Thompson, ikke passer ind i brandstrategien. Hunter S. Thompson benyttede den særegne pilotbrille med bjælke og krans i broen i flere år, vel at mærke med det ravfarvede glas “ambermatic”, som Ray-Ban selv kalder glasset. Der sad også andre solbriller på Hunter S. Thompson , men det ravfarvede glas, der repræsenterer de skæve tider i 60’erne og 70’erne, lod han ikke glide af øjnene.

Nej, Cary Grant bar sgu nok ikke Moscot-solbriller i filmen Menneskejagt (North by Northwest). Det er og bliver et lille mysterie, hvad den excellente stilist gemte sig bag af solbriller, da han var på flugt i Hitchcocks film fra 1959. Jeg har i hvert fald ikke kunnet opstøve definitiv dokumentation nogensteds.  Men de afrundede hornbriller med pænt store glas, som også sender tankerne hen på nu udgåede modeller som Persol Ratti og Ray-Ban Dallas og flere modeller fra Tart Arnel, er perfekte til sommerjakkesæt og klassisk stil som sådan. Det beviser Cary Grant.

Andre modeller
Der er ikke så få andre modeller og mærker, der kunne nævnes i kategorien klassiske solbriller til mænd, og jeg sikker på, at læsere kan bidrage med flere. Jeg vil her nøjes med ovenstående. Jeg kan dog kort nævne følgende etablerede mærker, som kan være værd at runde som selvstudium: Randolph Engeneering (Pilotbriller), Police, Maui Jim, Dunhill, American Opticals (John F. Kennedy), Oliver Peoples (American Psycho) og Vuarnet.

Indkøb
Det vrimler med onlinebutikker, der sælger solbriller, også de klassiske modeller fra Ray-Ban, Persol & co. Onlinebutikkerne tilbyder i flere tilfælde en god pris. Men man skal holde øje med, hvad man får, og hvad der specifikt står under produktbeskrivelsen, for bla. Persol og Ray-Ban faldbyder forskellige varianter af en model. Samme model kan fx forefindes med stel i acetat eller plastik, og i polaroidglas eller uden polaroid. Desuden mangler man offline-butikkernes service, altså en person, der kan vejlede og tilrette solbrillerne, så de sidder ordentligt og evt. skifte glasset, så man får solbrillerne, nøjagtig som man vil have dem. Så overvej seriøst at købe brillerne hos din optiker. Mange af dem vil også have et fremragende udvalg. Profiloptik, jeg besøgte i Hellerup, har fx hele kollektioner fra Ray-ban, Persol og Tom Ford.

Illustrationer og foto: Stiljournalen, Persol, Ray-Ban, Coolframes, Shuron, Tart Opticals, Lunettes og Moscot