Skjorter til business
Når jeg holder foredrag, plejer jeg at sige, at der er fem klassiske skjorter til mænd: en hvid skjorte, en lyseblå skjorte, en blåstribet skjorte, en pink skjorte og en cremehvid skjorte. Har man dem, er man klar til business.
Fem klassiske skjorter til mænd
Man kan så ikke nøjes med en af hver. De fem klassiske skjorter må summere til i hvert fald 15 stykker. Fordelingen kunne være fem hvide skjorter, fem lyseblå skjorter, to blåstribede skjorter, to cremehvide skjorter og en pink skjorte.
En hvid skjorte i poplin
Den hvide skjorte i fintvævet poplin med enkeltmanchet eller dobbeltmanchet er nummer et blandt klassiske skjorter til mænd. Man kan diskutere, om den er den mest sofistikerede forrretningsskjorte – det kommer jeg tilbage til. Men den regnes uomtvisteligt for den altid sikre skjorte til jakkesæt og slips.
En lyseblå skjorte i end-on-end
Man kan også sige om en lyseblå skjorte, at den er et sikkert valg til forretningstøj. Vigtigt er dog, at den virkelig er (lys) himmelblå. Bliver den for mørk, knækker den over i en politiskjorte. Et småchangerende skjortestof i fx end-on-end, twill eller sildeben er et normalt valg til en lyseblå skjorte. Man har da yderligere garderet sig imod, den ikke forveksles med en skjorte til ordensmagten.
En hvid skjorte med blå striber
Striber er det eneste ufarlige mønster, man kan introducere i gruppen af klassiske skjorter til mænd. Hvis blot striberne er blå. Det begynder at blive kompliceret, hvis de er gule, grønne eller lilla. Striberne skal heller ikke være for brede. Til et blåt småmønstret slips står en fint blåstribet skjorte i regel fint. Læs mere.
En cremehvid skjorte
Den cremefarvede, flødefarvede eller elfenbensfarvede skjorte er overraskelsen. Men den kan noget. Den hvisker viden og fornemmelse for den klassiske tøjstils historie funderet i en særlig engelsk kombination af understatement og nonchalance. En kridhvid skjorte kan komme til at se fantasiløs og konfektionsagtig ud i sammenligning med en cremefarvet skjorte.
En lyserød skjorte
Forsætter vi ad engelske stier, når vi til en pink skjorte, en lyserød skjorte. Den skræmmer mange danske forretningsmænd. Den modne advokat og banker, der spadserer ned ad Jermyn Street i London, har et langt mere afslappet forhold til den. Engang imellem sætter han den naturligt sammen med et af sine marineblå Savile Row-sæt og blå foulard-slips. Læs mere om lyserøde skjorter.
Skjortemærker i Danmark du kan overveje
Der er utallige skjortemærker på markedet. Alle tøj-brands til mænd fører skjorter i deres sortiment. Jeg synes, man skal se efter specialister, som har skjorter som deres primære vare.
Eton og Stenströms
I Danmark er de svenske skjortespecialister Eton og Stenströms her og der og allevegne. Jeg talte med et par svenskere ved Pitti Uomo i Firenze om, hvem der er bedst af de to. De mente lidt overraskende for mig Stenströms. Jeg havde opfattelsen, at Eton lå i førertrøjen. Men det er måske kun marketingsmæssigt?
Begge skjortemærker koster i almindeligt salg over 1000 kr. stykket. Det er på grænsen til overpriced for en konfektionssyet skjorte. Men en Hugo Boss-skjorte er i samme prislag, og den er der ikke kælet nær så meget for som for en skjorte fra de to svenske mærker, kan man sige.
Eterna er et tredje skjortemærke, som længe har gjort det godt i Danmark. Jeg vil ikke udtale mig om deres skjorters kvalitet – det vil kræve en inspektion, men nu er de nævnt.
Danske skjortemærker
Bosweel skal også nævnes. Jeg tror, de er den eneste af de gamle skjortemagere, vi har tilbage i Danmark. Produktionen er for længst flyttet udenlands. Historien og et udbud af ærlige skjorter til en rimelig pris er tilbage.
Et nyt dansk mærke, jeg er faldet over, hedder Barons. Folkene bag satser hårdt på Konsulentdanmark ved at fokusere stift på hvide og lyseblå skjorter i forskellige design samt i regulære og lange størrelser. Fint, tænker jeg og er moderat skeptisk. Det bliver marginalt det, som de for mig at se produktmæssigt kan gøre anderledes og bedre end andre skjortemærker i ready-to-wear. Servicemæssigt- og oplevelsesmæssigt kan de eventuelt øge værdien for kunderne. Og så er der prisen, de kan konkurrere på.
Jeg kommer i den forbindelse i tanker om en velfriseret ung mand og hans kæreste, jeg så i tv-programmet Løvernes hule. De ville faktisk ændre skjorten som produkt og solgte ideen om vaskefri business-skjorter baseret på nanoteknologi. Det var en smule nyt. Labfresh, hedder de.
Jeg må så tilføje, jeg slet ikke få ind i mit hoved, hvordan sådanne skjorter kan blive videre gangbare. Skal vi nu ikke skifte og vaske tøj længere – har vi fået for travlt til det? Måske er jeg bare gammeldags.
Ja, som I ved, vil jeg gerne slå et slag for rigtige skræddersyede skjorter, hvis man ellers er parat til at betale på den svære side af 1.000 kr. for sin skjorte. Skræddersyede skjorter har en langsomhed, en kvalitet og en kultur i sig, som i hvert fald charmerer mig.
Mere læsning om skjorter
Foto: Torsten Grunwald
Rasmus skriver
Tak for et godt indlæg! Jeg deler din opfattelse af Eton er førende – så der kan man bare se..!
Hvad tænker du om Charles Tyrwhitt’s skjorter? Jeg ejer selv et par og må tilstå at jeg synes de er af mindst samme kvalitet som Etons, og samtidig betydeligt billigere.
Torsten skriver
Jeg har ikke så god erfaring med Charles Tyrwhitt selv, måske var jeg uheldig. Havde en skjorte fra dem engang. Jeg oplevede skjorteflippen som dårligt klæbet med tendens til at bøje den forkerte vej, dvs. indad. Er man i det prislag, har jeg lidt mere fidus til TM Lewin. Stofmæssigt behøver der ikke i alle tilfælde at være stor forskel op til Eton og Stenströms, men tror, forarbejdning generelt er lidt bedre. Stenströms har fx perlemorsknapper og Eton knapper med hals (mener jeg).
Potter skriver
Eton bruger så vidt jeg husker en del energi på forædling af bomuld.
Forskellen kan mærkes når man skal stryge – også i forhold til skræddersyede skjorter 🙂
Niels Jensen skriver
Jeg har selv primært skjorter fra TM Lewin. Der er altid mængderabat, der bringer den enkelte skjorte ned på ca 250-300 kr. Man kan vælge mellem 4 forskellige snit og en mængde forskellige bryst- og ærmelængder, og selvfølgelig mange forskellige stoftyper og farver.
Jeg har også Eton-skjorter. Forarbejdningen er måske lidt bedre, men omvendt finder jeg Etons manchetter mere “pap-agtige”.
Stofkvaliteten hos TM Lewin er normalt fin, men jeg har oplevet enkelte undtagelser. Det er umuligt at vurdere online.
Lyserøde skjorter overlader jeg i øvrigt trygt til englænderne.
Andreas skriver
Jeg har en del skjorter fra Barons. Jeg kan varmt anbefale dem. For mig at se er de stort set samme kvalitet som Eton, som jeg også har en del af. Og prisen for Barons er langt lavere. Hvis man køber tre eller flere er det muligt at få rabat ved at anvende en rabatkode. Jeg mener jeg har været nede på 549 per skjorte ved køb af tre styk samtidig. Så er det en rigtig god skjorte til prisen vil jeg mene.
T. Hansen skriver
Selv rendte jeg ind i Seidensticker på et besøg i Tyskland. En kollega til mig sværgede til dem og jeg mpå indrømme i dag er det blevet mine favorit skjorter. Behagelige at have på holder fornuftigt samt at være ordentligt stryge venlige.
Andreas N skriver
Det tyske mærke Olymp bør også nævnes. Olymp er marginalt bedre end Eterna og, i min mening, bedre end TM Levin. Olymp sælger en del smagløse farver og mønstre, men de har også de klassiske farver og mønstre, og et godt udvalg af vævninger og snit. Olymps skjorter er alle solgt som strygefrie skjorter. I min erfaring findes der ikke en genuin strygefri skjorte i 100% bomuld (jeg stryger alle mine såkaldte strygefrie skjorter), men en strygefri skjorte holder sig bedre, kan bæres to dage i træk (især med undertrøje) og kan bæres direkte fra bagagen hvis man folder den ordentlig og pakker den i plastikpose. Jeg har dårlig erfaring med de britiske mærker (hvad enten de nu er lavet i Storbritannien eller ej): ærmerne er altid for korte.
Jeppe skriver
Truzzi, errico formicola, luigi borrelli, Salvatore piccolo, barba, Vincenzo Ruggiero og orazio luciano skjorter er mine napolitanske favoritter (truzzi er fra milano) . Næsten som skræddersyede, med mange håndsyede detaljer og super metervare. Hvad er det Ole H. siger: I LOVE IT, jeg siger prøv det.
.com skriver
Hej Jeppe
Til din samling af absolut gode skjorter vil jeg foreslå yderligere 3 stk fra Neapel
G Inglese
Kiton
Finamore
Disse 3 mærker repræsenterer formentlig de bedste/fineste skjorter jeg har erfaring med(har prøvet de fleste andre inklusive dem Jeppe anbefaler)
Sidst men ikke mindst hører jeg meget godt om 100 hands, deres skjorter bliver syet i hånden fra ende til anden siges det, eneste catch er det bliver lavet i Indien
100 Hands har jeg ikke personligt haft lejlighed til at inspicere nærmere så der må anbefalingen være try before you buy😉
Rigtig god aften
.com
.com skriver
Minor adjustment
Har Ikke erfaring med Orazio Luciano skjorter kan dog forestille mig de er i orden når man tager deres generelle tilgang til tingene i betragtning.
Mvh
.com
Simon S skriver
Vil du løfte sløret for, hvorfor italienerne mente, at Stenströms er bedre end Eton?
Jeg har ikke selv prøvet Stenströms, men har været fast kunde hos Eton i nok 15 år. Jeg bruger deres skjorter til hverdag og går i dem, til de til sidst falder fra hinanden. Og det tager ofte flere år. Deres made-to-measure-service koster ikke meget mere, end hvis du tager en stangvare, og da de har mine mål, kan jeg bare gå derind med et par års mellemrum og pege på forskellige stoffer – så modtager jeg nye skjorter fra dem en måneds tid senere. Dertil har de et fint udvalg af såkaldte Casual-skjorter nu, bl.a. i hør, men som man desværre ikke endnu kan få målsyet.
Måske burde jeg prøve Stenströms. Men ligesom med folk, der altid holder sig til et bestemt cigaretmærke, selvom de andre mærker kunne være lige så gode, har jeg bare holdt mig til Eton og været glad for det.
Torsten skriver
Jeg tror, at Stenströms historisk har været lidt finere i Sverige end Eton, og det var det, der triggede deres bedømmelse. Teknisk set er jeg ikke sikker på, Stenströms er bedre end Eton i dag. Noget indikerer, at Eton er bedre på stofudvikling. Stenströms har til gengæld perlemorsknapper. For at komme helt tæt på en konklusion må vi have fat i to nye modeller og gå dem igennem.
.com skriver
Godaften Simon og Torsten
Jeg har prøvet både Eton og Stenstrøms og har formentlig arbejdet mig igennem 10 fra hver producent hvis ikke flere.
Min konklusion må være at Stenstrøms vinder omend det er på marginaler, eksempelvis er deres knapper at foretrække selvom det ikke altid er perlemor.
En anden ting er at Eton skjorter ofte har unødigt lir såsom kontrasterende stof på den indvendige del af manchet/krave eller meget skrigende kontrast tråd til knaphuller osv osv.
Disse kiks ser man også hos Stenstrøms men ikke i så udpræget grad er min egen erfaring.
Sidst men ikke mindst bør Stenstrøms 1899 skjorter nævnes, lidt dyrere med priser omkring 1800,- DKK men lækkert forarbejdet med delt skulderstykke f.eks og metervarerne er udsøgte.
Eneste udfordring med 1899 skjorterne er prisen som er tæt på det en Finamore koster og den er alt andet lige mere interessant hvis man har en svaghed for skjorter som er til dels håndsyet i stedet for helt maskinsyet.
Rigtig god aften
Mvh
.com
JS skriver
Hvad er argumentet for at vælge en RTW skjorte fra Stenströms til 1800 kr, hvis man kan benytte sig af Carmens skræddersyede skjorter, der ligger i nogenlunde samme prisleje (nogle endda under).
Christoffer skriver
Hej Torsten
Ville det ikke være en idé med en test af de gængse klassikere der nævnes samt “nyklassikere” såsom Levin og Tyrwhitt?
Det går selvfølgelig lidt på tværs af præmissen om at fremme skrædderiet, men forestiller mig at vi er en større skare for hvem det stadig er udenfor rækkevidde lidt endnu.
Venligst,
Christoffer
Torsten skriver
Det ville være en god ide. Jeg er klar. Udfordringen er at få fat på skjorterne. Lettest for mig, hvis jeg fik dem tilsendt.
Christoffer skriver
Uden at kende til de gængse forhold, så tænker jeg at der må være fin interesse fra producenternes side for at bidrage til den slags?
Torsten skriver
Tjabum. Der er ikke nødvendigvis så meget gevinst for dem at hente i en sådan test. Jeg må se.
.com skriver
Kære JS
Argumentet må være at man har et øjeblikkeligt udvalg af skjorter til omgående levering.
Carmen er uden tvivl dygtig og behersker kunsten at fremstille en fin skjorte men for rigtig mange mennesker er det simpelthen for langsommeligt at gå til fittings for derefter at vente et antal måneder inden det færdige produkt kan tages i brug.
Holder man vægten kan man derefter bestille uden prøve men det er stadig på ingen måde det samme som at stå med en ny skjorte hvor man straks kan se om kraven har det rigtige rul eller ej og hvor flatterende den i øvrigt sidder, det afsløres først når man tager tøjet på og de små bomuld swatches kan ikke give et fingerpeg om dette på forhånd.
En anden lille detalje er at man ved at købe RTW slipper for at skulle tage stilling til alskens ting såsom udformning af krave og manchet og ikke mindst metervare, nu vil mange sikkert sige at deri ligger en stor del af fornøjelsen, for nogle er dette tilfældet og for andre ikke.
Personligt er jeg ret godt tilfreds med at overlade den slags til skjorteproducenter som jeg i øvrigt syntes gør det fortrinligt på det punkt.
Sidst men ikke mindst handler det jo om hvordan tøjet sidder og her er en skjorte noget nemmere at ramme off the rack end en sportsjakke vil jeg mene og dermed tror jeg de fleste inklusive faste læsere herinde kan tilslutte sig hvis jeg siger at skjortebeholdningen mestendels består af RTW og ikke bespoke.
Mvh
.com
Hr. M skriver
Er der nogen udover Eterna af de mange nævnte mærker, der bruger GOTS eller Made in green – Økotex certificering?
Torsten skriver
Det er jeg usikker på. Kunne du sætte lidt ord på, hvad GOTS og Made in green nærmere indebærer?
Hr. M skriver
Det er begge bæredygtighedsstandarder for tekstilproduktion og bearbejdning. Genbrug er selvfølgelig bedst, dernæst kvalitet, der ikke går af mode, når der skal købes tøj. Men, hvis man, som jeg, ønsker at minimere belastningen fra nyindkøb, kan man med fordel efterspørge tøj, der er produceret inden for de givne standarder. Eterna gør det. Eton har ambitioner om det, har jeg netop læst mig frem til. Man kan læse mere om begge standarder ved en hurtig søgning på nettet.