Drømmen om strygefri skjorter
Forleden faldt jeg over, at strygefri skjorter udgør næsten halvdelen af salget af herreskjorter i USA.
Hvis jeg sludrer med herrer til selskaber og i andre sammenhænge, og talen falder på skjorter – det sker, har jeg da også flere gange konstateret, at en skjorte, man slipper for at stryge og tilmed holder sig krøllefri dagen lang, er noget af det, mænd sætter allerhøjest. Sidstnævnte er noget med at fremstå ren, skarp og lydefri, så længe solen skinner, tænker jeg.
Problemet er, at ønsket har en omkostning. Bomulden i tynde skjortevævninger holder sig ikke glat af sig selv, heller ikke de bedste udgaver. Man må gribe til en kemisk behandling af stoffet med formaldehyd for at skabe en skjorte, der (næsten) ikke skal stryges og holder sig glat dagen lang. Og hvad jeg forstår, er formaldehyd ikke et uproblematisk middel. Relativt mange udvikler en allergisk reaktion over det. Desuden er det et af de farligere midler at arbejde med i produktionen. For det tredje bliver formaldehyd-behandlet bomuldsstof en smule gummiagtig og “ledløs”.
Vil man den absolut glatte skjorte, er formaldehyd endog ikke nok. Klæbematerialer skal i brug. Dem lægger skjorteproducenten – eksempelvis svenske Eton – ind i stolpelukningen foran og nogle gange i skjortens søm. Operationen gør, at stolpen holder sig glat og giver ekstra støtte til skjortens brystparti, der uden et slips kun har sig selv. Og når skjorteproducenten klæber søm, rynker de ikke i vask, men holder sig flade.
Klipfisken igen
Fra mit perspektiv ender kampen for den glatte skjorte i krampagtige, kunstfærdige løsninger. Jeg kommer til at tænke på en gammeldags klipfisk, man tog over hovedet for at fremvise et glat skjortebryst fra morgen til aften, eller de stivede manchetter og skjorteflipper, man knappede på sin skjorte om morgenen og tog af om aftenen. Det er den samme aggressive kamp mod naturen, det vil sige bomuldens grundliggende egenskaber, man ser i dag og dengang for 100 år siden.
Jeg er kort sagt tilhænger af en mere pragmatisk omgang med skjorten, hvor man accepterer, den aldrig bliver helt strygefri og ser brugt ud, når man tager den af om aftenen.
I øvrigt er der almindeligt skjortestof, der holder sig glimrende over dagen, blandt andet flere twill-varer og oxford-varer. Så valget står ikke mellem strygefri skjorter uden en krølle eller krakelerende naturligt skjortestof.
Jeg har selv et par såkaldt “strygefri” skjorter i mit skab, men det er langt fra dem alle som vitterligt ER strygefri. Ofte vil de have lidt rynker uanset hvad, synes jeg, og så skal man alligevel igang med strygejernet. Ganske vist er de typisk noget nemmere og hurtigere at få glatte end ikke-strygefri skjorter, men man skal have fat i dem inden de hænges på bøjlen.
Muligvis er det er det et spørgsmål om kvaliteten af den strygefri behandling og derved prisen på skjorten, der spiller ind, men helt strygefri er de nu sjælendt, omend de holder krøllerne for døren noget længere end andre, når man går med dem.
De mest strygefri skjorter jeg har fundet frem til er Morgan Golden Line. Når man skal cykle på arbejde og er tvunget til at have en skjorte med i tasken, så er det den vej man må gå.
Carmen syr skjorter
i Redas merino-uld…det er ekstremt lækkert at have på, holder sig glat langt længere end bomuld – som i flere dage hvis man ikke er for sart og det er let at stryge …. man skylder sig selv at prøve…jeg tror faktisk også det prismæssigt er billigere end gode bomuldsstoffer…
En skjorte i Redas merino uld, som skal stryges???
Personligt ligger jeg en ære i at have en frisk stryget skjorte på, hvor presfolden spiller.