Manchetknapper refererer til en verden, der foldede sig ud før Første Verdenskrig (1914-1918), og som stilmæssigt var præget af victoriatidens England. Det var en tid, da mænd gik med stivede flipper, skjortebryst og skjortemanchetter, der kun kunne anvendes, hvis man gjorde brug af små metalknapper. Påsyede knapper kunne ikke klare udfordringen.
Da herremoden bogstaveligt talt blødte op i mellemkrigstiden, forsvandt det umiddelbare behov for de besværlige metalknapper, som man skulle opbevare i et smykkeskrin eller separat æske eller boks, og som kunne være en kamp at lirke på plads. Kraveknapper og brystknapper klarede ikke skiftet i efterspørgslen. De blev sjældenheder, som man efterhånden kun benyttede med fint festtøj, først og fremmest kjolesættet.
Manchetknapper fik dog lov at overleve i dagtøjet, selvom de nye bløde skjortemanchetter ikke behøvede dem. Specielt englænderne havde svært ved at slippe dem. Manchetknapper kunne i al diskretion effektivt signalere dette eller hint om ejermandens sociale status, og det var et for godt redskab i det træge engelske klassesamfund, til at man kunne sige farvel dem. Den dag i dag ser man en forskel. Manchetknapper er endnu meget udbredt i England, hvis man bærer jakkesæt, mens de er undtagelsen i et land som Italien.
Manchetknapper i guld eller sølv
Der faldbydes skrækindjagende mange tvivlsomme manchetknapper. Vil man være sikker på ikke at gå i en fælde, kan man holde sig til de allermest klassiske modeller. De hedder ovale manchetknapper i guld eller evt. sølv eller forgyldt og med en lille lænke mellem knapperne. Manchetknapper i 18 karat vil normalt være de fineste og dem i otte karat vil være de billigste, for så vidt man kan diskutere, om otte karat – hvilket svarer til 1/3 guld – kan rubriceres som guld. 14 karat er lidt over 50 pct. guld, og 18 karat er 3/4 guld. Man kan variere de klassiske ovale manchetknapper ved at lade “bagknappen” være lidt mindre end “forknappen”. Det gør det lettere at indføre manchetknapperne i skjortemanchetten. Prisen bliver også lidt lavere derved. Man kan også vælge små runde eller kantede manchetknapper i guld, sølv eller forgyldt. Man skal være opmærksom på, at knapper, der kun er forgyldt, kan slides, så sølvet underneden dukker op. Det kan der være en charme ved selvfølgelig. Lænkens længde er endnu et forhold at bemærke. Er lænken lang, kan manchetten blive for løs og glide ned på hånden. Omvendt må lænken heller ikke være for kort og knuge manchetten. En guldsmed kan evt. fjerne eller tilføje et led, hvis problemet opstår.
Foto: Aspinal, The Antique Jewellery Company og ukendt
Emaljerede manchetknapper
Det er også en gammel tradition at emaljere manchetknapper. Teknikken giver mange mønster- og farvemuligheder. Emaljerede manchetknapper er tillige typisk ovale eller runde, men kan også være rektangulære eller på beslægtet vis kantede. Som altid er det klogt begynde med blå og vinrøde farvenuancer, der kan spille sammen med farver i påklædningen. På den anden side skal man ikke være bange for eksempelvis en grøn nuance. Det er gør ikke spor, at der er en selvstændighed over manchetknapperne. De kan om nogen enkeltdele symbolisere ejermandens personlighed.
Foto: Longmire, Not on the High Street, Deliver Me Diamonds og 1stdibs
Manchetknapper med ædelsten
Ædelsten er ikke bare et mere kostbart materiale end emalje, men er også mere låst. Man laver så at sige manchetknapper på de betingelser, som de konkrete ædelsten tilbyder. Det har noget romantisk over sig, ligesom pibemageren, der “finder” en pibe i et stykke træ. Interessant nok kan den romantik kollidere med en mere nøgtern klassicisme i den traditionelle herremode. Det kan næsten blive for meget at gøre ud af manchetknapper – at bygge dem over de fineste ædelsten. Men smukke kan blive. Foto: Jewelry Expert og Seaman Schepps
Manchetknapper i perlemor
Kan man så ikke bare nøjes med påsyede perlemorsknapper? Det kan man legitimt spørge om, hvis man får forelagt løse manchetknapper i perlemor, der kan forveksles med påsyede knapper i perlemor. Men fornøjelsen er netop den lille afvigelse fra normalen. Manchetknapper i perlemor er blandt andet bevendt i et meget reguleret og stramt koordineret dress som kjole og hvidt. Foto: Vintage Cufflinks, IntoVintage, Ede & Ravenscroft og Ragnas Jewelry
Manchetknapper i skildpaddeskjold, horn eller rav
Flere klassiske materialer til manchetknapper: horn, rav og specielt skildpaddekjold. Sidstnævnte er dog nærmest ikke er til at opdrive i dag pga. FN-beskyttelse af truede dyrearter. Så materialet vil i reglen være acetat, der mimer skildpaddeskjoldets nuancer. De brunlige horn- og skjoldknapper fungerer måske især vel, hvis der er andre varme nuancer i spil, fx et par brune sko. Samme situation, hvis man har et manchetknapper i rav. Skildpaddeskjold, horn og rav har i øvrigt den praktiske fordel, at de er lette og ikke klirrer eller skraber mod tastaturer, bordplader mv. Foto: Gumtree, Ruby and Jules, Stitched and Stitched og Latvian Amberstore
Manchetknapper med t-krog
Manchetknapper bygget over et drejeligt metaled, man også kunne kalde t-krog eller en svirvel, sagt med et lån fra fiskerne, og som man lige stikker igennem skjortemanchetten og lukker med et let knips, kan friste, men bør, synes jeg, undgås. Der er noget uelegant og forlorent over en sådan løsning, hvor det ydre og indre ikke hænger sammen. På den anden side er manchetknapper på svirvel (swivel back cufflinks eller t-bar cufflinks) stærkt udbredt og formentlig ligefrem de mest almindelige, og de har været på markedet i årtier, så de kan dårligt ignoreres i en gennemgang af manchetknapper. Og de ER nemme at bruge. Hvad angår knappernes materiale, kan det være nok så fint: guld, sølv, emalje, ædelsten. Og formerne er der ikke noget særegent ved. De kan være ovale, runde, kantede. Der er ingen begrænsninger der. Forskellen fra de originale manchetknapper ligger alene i lukkemekanismen. Foto: Link Your Shirt, FD Gallery og John Bretton
Trykknapsmanchetknapper
Snap cufflinks, der holder manchetterne lukkede med en trykknap, er et produkt af mellemkrigstidens Art Deco. De er kække og samtidig nemme at bruge og almindeligvis diskrete i formen. Dog må man sikre sikre, at trykknappen er god kvalitet og ikke slidte. Ellers har knapperne det med at åbne sig. Man skal være særligt opmærksom på det forhold, hvis man er på udkig efter vintageeksemplarer. Foto: Baade II og Etsy
Manchetknapper i ét stykke
De har alle muligheder for at blive meget elegante, manchetknapper i eksempelvis ét stykke sølv, hvis de har været i hænderne på en ferm formgiver. Manchetknapper i ét stykke har en medfødt enkelhed over sig, som andre manchetknapper kun kan efterstræbe. Største caveat er vægten, der kan blive tung, og så man sikre sikre sig, disse manchetknapper kan lirkes ind i skjortemanchettens huller. Foto: Ragnar R. Jørgensen, Tom Harrison og Ruby Lane
Spolemanchetknapper
Manchetknapper formet som en lille spole (spool cufflinks) minder om manchetknapper i ét stykke, men de vil have en drejelig lukkemekanisme, som normalt vil bestå af skrue og gevind. Desuden er pinden, der forbinder de to ender, lige. Ligesom trykknapsmanchetknapperne er spolemanchetknapknapper en ætling af 1920’ernes Art Deco. Foto: Jewelry Expert og Trocadero
Silkeknuder
De enkle silkeknuder (silk knots) er måske det bedste valg, hvis man vil dresse sin skjorte med dobbeltmanchetter maksimalt ned. De fremtoner ikke specielt formelle. Det kan så være et problem. Silkeknuder er til daghabitten, ikke til begivenheder om aftenen og situationer, hvor man gerne vil have manchetknappernes fornemme udstråling. Silkeknuder med to små knuder er mest udbredt, men silkeknuder med en lille tynde i den ene ende (barrel silk knots) er tillige almindelige. Foto: Emmett, Cufflinks Aficionado og Manuel Racim
Alternative manchetknapper
Manchetknapper har deres traditioner. Der er dog rum for alternativer og nye ideer, naturligvis. Jeg har reklameret med lette og diskrete manchetknapper i akryl, og hvorfor ikke prøve manchetknapper i læder eller træ … Så længe man følger i takten i det øvrige udtryk, ser jeg ingen problemer. Manchetknapper i læder er forresten ikke en nymodens opfindelse. De har været her i årtier. Foto: Grunwald, Palm Beach Antique og Karv
Sådan bruges manchetknapper
Der følger en praktik med manchetknapper. For det første skal man sikre sig, at de kan føres igennem hullerne i skjortemanchetten. Det sker, de ikke kan. Så skal man selvfølgelig tænke over, hvilket tøj man vil bruge manchetknapper til. Er det den blå eller grå habit med med hvid eller lyseblå skjorte, er guldfarvede, sølvfarvede, blå og vinrøde manchetknapper de nemmeste at bruge. De føjes let ind i helheden. Et par brunlige manchetknapper, der refererer til fx et brune sko, er tillige gode at have. Hvis man manchetknapperne er metal, bør man give det en tanke, om det så er den samme metalfarve som urkassen eller andet glimtende tilbehør. Ikke fordi guldmanchetknapper ikke kan bruges med en sølvfarvet urkasse, men lir – og alt, der glimter er lir – bør generelt styres med hård hånd. Hvilket ikke betyder, det skal være identisk. Tværtimod. Fx bør brystknapper og manchetknapper aldrig være identiske.
Hvis den står på bryllup eller anden festivas, er det tid til at lufte de indgraverede manchetknapper, som Prins Charles og hans far Prins Phillip viser eksempler på ovenfor. Indgravering sker normalt i ovalt formede manchetknapper af guld eller sølv, men signatur og initialer kan også indføres i emaljerede manchetknapper.
Almindeligvis benytter man manchetknapper med skjorter, der har dobbeltmanchetter, altså manchetter, der foldet en gang tilbage. Som det allerøverste foto indikerer, var det dog i svundne tider meget udbredt at benytte manchetknapper i stive enkeltmanchetter. Faktisk var skjorter med dobbeltmanchetter undtagelsen. Dobbeltmanchetter var en løsning, der vandt frem, da flip og manchetter blev bløde i mellemkrigstiden, antageligvis for at give manchetknapperne tilstrækkelig modstand. Summasummarum er det bestemt historisk certificeret at benytte manchetknapper med (stive) enkeltmanchetter, hvis man vil det, som ex-kong Juan Carlos gør lige ovenfor, og Cary Grant gør her.
Der er en udbredt kærlighed i mange tradtionsbevidste klubber, foreninger, militære regimenter, skoler mv. for at overføre klubnavn, klublogo og klubfarver i tilbehør, herunder manchetknapper. Sådan nogle påfund skal man holde sig fra. Elegance fordamper øjeblikkeligt, idet den bliver spændt for en institutionel vogn.
Det samme gælder de mange “sjove” manchetknapper med dødningehoveder, nøgne damer og vandhaner, som man udsættes for. De er larm og vildveje æstetisk set.
Et sidste praktisk forhold er, hvor meget manchetknapperne lukker skjortemanchetten. Nogle manchetknapper klemmer til, mens andre giver plads, og det kan have betydning for, hvor meget manchetterne glider ned på hånden. Skjortemanchettens vidde har i den sammenhæng selvsagt betydning. Man må prøve sig frem. Vigtigt er måske, at manchetknapperne ikke klemmer så meget, at manchetterne presses ind i en dråbeform. Men det er lidt en smagssag. Foto: Zimbio, The Telegraph og Casa Real
Der kan man købe manchetknapper
Som jeg tidligere har været inde på, er manchetknapper et område, hvor man bør overveje at finde plovmændene frem. Ikke fordi alle manchetknapper bør være i mange-tusinde-kroner-klassen, men et ovalt par, fx i guld og indgraveret, er yderst alsidigt og kan blive et rigtigt arvestykke. Hvis man vælger den kostbare vej, bør man også overveje en guldsmed og ikke en dyr mærkevare. Man får mere for pengene hos håndværkeren, og man får ikke mindst sine helt egne manchetknapper. Tjek bla. følgende navne ud:
Vintagevejen skal også overvejes. Nettet er fyldt med manchetknapper fra hedengangne tider, der stadig kan noget og tit ganske meget, fordi de er smukt patineret. I den forbindelse har jeg selv stødt på følgende hjemmesider:
Derudover er der naturligvis salgsplatforme, der er fyldt med vintagemanchetknapper, ikke mindst Etsy og Ebay. Vil man bare have sig nogle færdiglavede ovale manchetknapper i guld, forgyldt eller i sølv, som man kan lade indgravere, er butikker som Benson & Clegg og Sayers værd at besøge.
Collager: Stiljournalen
[…] Et sæt ovale manchetknapper i guld og med lænke samt et par blå […]