• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Test af jakkesæt fra Suit Club

21. marts 2024, af Torsten Grunwald

test af suit club jakkesæt

Store armbevægelser

Jeg kendte ikke butikken Suit Club, da jeg fik en henvisning til den for godt en uge siden. Butikken er også relativt ny. Den begyndte sin færd for ca. tre år siden i Aarhus, og åbnede først en butik den 4. marts 2024 i København.

“Er der virkelig plads til endnu en butik, der sælger jakkesæt?” tænkte jeg.

Suit Club mener selv at se “et hul i markedet”, og de støtter sig til succes på de sociale medier. En af deres videoer på TikTok, hvor de folder et lommetørklæde, gik viralt og fik 100 millioner visninger, beretter branchebladet Tøj.

Suit Club udtaler desuden på deres egen hjemmeside, at de fremstiller “højkvalitetsjakkesæt i moderne og særprægede design”, og at det sker “med respekt for klassisk simplicitet og traditionelt håndværk”.

Således store armbevægelser, men hvad leverer de?

Selve jakkesættet

Det måtte jeg undersøge, og jeg cyklede ind til St. Kongensgade, hvor Suit Club har deres københavnerbutik.

Der blev jeg taget vel imod af Frederik, den ene af ejerne. Jeg sagde, som sandt var, at jeg gerne ville prøve et af deres jakkesæt og spurgte til en lang model. Den kunne Frederik godt bestille hjem, men han mente nu, at en regulær længde kunne passe på mig. Så jeg tog en almindelig 56’er på, en marineblå model. Suit Club har ellers jakkesæt i flere farver samt mønstrede, men det ensfarvede blå er jo basismodellen.

Som sædvanlig havde jeg ikke den store strid med jakken, den passede nogenlunde over skulder og bryst, om end den var for kort – som altid. Jakken var i øvrigt proportioneret efter bogen, hvad angår reversets bredde, lukkepunkt med videre.

Bukserne var relativt smalle, men ikke skinny. Frederik sagde, at der var ekstra stof i sømmen, så de kunne lægges tre cm ned. Vesten underneden var lang nok, til at den dækkede bukselinningen, der sad relativt lavt.

“Kan bukserne holde en pressefold?” spurgte jeg Frederik.

Jeg havde bemærket, at pressefolderne i de bukser, han havde på, så udviskede ud.

suit club jakkesæt
Suit Club lader deres jakkesæt fremstille i Tyrkiet af et syntetisk blandingsstof.

Frederik mente, at det kunne bukserne godt, og jeg lod høfligt spørgsmålet ligge, men kan her forklare:

Problemet er, at Suit Club ligesom Shaping New Tomorrow og flere andre lader deres jakkesæt fremstille af et elastisk, syntetisk stof. Det er simpelthen ikke muligt at købe et jakkesæt af ren uld hos dem, forstod jeg. Det betyder, at deres bukser uundgåeligt får et slapt, udtjent udtryk, at jakken får albuer, og at påklædningen i det hele taget draperer dødt, hvis man kan bruge så fint et ord om en så middelmådig metervare. Det er i al fald det triste udfald, jeg har noteret igen og igen, hvad angår de elastisk-syntetiske jakkesæt. De er og vil ikke blive min kop the, og bør heller være andres, der tager jakkesættet seriøst.

I bytte for den pauvre kvalitet får man et jakkesæt fra Suit Club til få penge, det skal siges. Det blå jakkesæt, jeg prøvede, koster 2.700 kr, og 3.300 kr. inklusive vest. Det er vist det billigste prisleje, jeg hidtil er stødt på under test af stanghabitter i København.

Konklusion

Suit Club sælger ikke “højkvalitetsjakkesæt”, som de hævder, og de har ingen respekt for “traditionelt håndværk”, som de ligeledes påstår. De ord er vindsteg og luftfrikadeller. Suit Club sælger et billigt jakkesæt, og hvis det er det, der tæller, skal man selvfølgelig besøge dem. Deres udvalg i farver og mønstre er også relativt bredt, og de har flere dobbeltradede modeller hængende. Så vil man have sig et anderledes jakkesæt, er der flere muligheder hos dem end hos en lavpriskonkurrent som Shaping New Tomorrow.

Test af andre stanghabitter

  • Canali hos Hartung
  • Suitsupply
  • Troelstrup/Munro
  • Hugo Boss
  • Eduard Dressler
  • Cavaliere hos Herrernes Magasin
  • Oscar Jacobson
  • Tiger of Sweden
  • Shaping New Tomorrow
  • Deerest
  • Arket
  • Golman
  • Jardex
  • Sand hos Kaufmann
Share

Skrevet i: Blå jakkesæt, Jakkesæt Tags: test 1 kommentar

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lars skriver

    23. marts 2024 kl. 17:49

    Det er ikke kun jakkesæt, der er blevet elastiske. Bomuldsbukser, chinos, har i flere år været med elastan, desværre også for de mærker Brax og Hiltl, som jeg plejer at købe på udsalg i Troelstrup. Ekspedienterne siger, at det giver bedre pasform, men det er vel som kompensation for dårlig pasform. Derfor er det altid en glæde med de af mine gamle bomuldsbukser, som er ren bomuld – og nye er efterhånden kun muligt via en (bukse)skrædder, som så også kan lave bukser af moleskin til vinterbrug.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • Mike Barnkob til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • Per Thunbo til Mekaniske ure – køb det rigtige

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026