• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Test af jakker hos Troelstrup

30. maj 2024, af Torsten Grunwald

test troelstrup
Max, der ekspederer på førstesalen hos Troelstrup, hvor sportsjakker og jakkesæt befinder sig, var stilsikkert klædt i Troelstrups eget mærke, som det hollandske firma Munro leverer.

Stadig størst

Selv om Troelstrup på Vest Voldgade i København er skrumpet kvadratmetermæssigt, synes butikken stadig at have byens største udvalg af mærker og modeller inden for jakkesæt og sportsjakker. Hugo Boss, Eduard Dressler, Boglioli og Carl Gross er bare nogle af de mærker, de fører inden for klassisk herretøj. Er man med på prislejet, der for sportsjakker (som jeg i denne omgang ville se på) ligger på 3.000 til 6.000 kr. for et eksemplar, støder man også på både korte og lange størrelser. Derved skulle man principielt have pæne muligheder for at finde noget, der passer nogenlunde.

Men det er temmelig vilkårligt, hvilke jakker der forefindes hos dem i lange og korte udgaver. Og her rører vi ved et af problemerne ved dagens mærkevareverden. Troelstrup vil gerne kunne diske op med mange mærker og imponere på den front, men må samtidig være forsigtig med lageret. Det går ud over bredden af lange og korte modeller. Havde de i stedet et eneste mærke – deres eget, kunne de friere supplere med korte og lange størrelser og måske endda ekstra lange størrelser, som en forretning som Brooks Brothers kørte med i gamle dage. Jakkelængder er som bekendt svære at ændre uden at forstyrre jakkens proportioner, hvis man stofmæssigt overhovedet kan gøre noget ved den. Derfor er forskellige jakkelængder inden for en størrelse essentielt, hvis man som butik vil prioritere velsiddende jakker ready to wear for så mange kunder som muligt.

Blazer – Troelstrups eget mærke

test blå blazer troelstrup

Problemet blev illustreret med den bedst siddende jakke, jeg prøvede hos Troelstrup, en dobbeltradet blazer i størrelse 56, Troelstrup eget mærke, som hollandske Munro fremstiller langt borte. En sådan hyperklassisk jakke bør en førende herretøjsbutik som Troelstrup selvfølgelig have i både kort og til mig lang og ekstra lang størrelse foruden den regulære længde. I stedet tilbyder de – som så mange herretøjsbutikker gør i dag – en made to measure-service, hvor jakken bestilles og laves med nogle tilpasninger, fx af længden. Men det havde nu været sjovere, hvis jakken i den rette længde umiddelbart hang klar i butikken. Ellers bliver det jo mere et slags showroom, man træder ind i, end en rigtig butik.

Blazeren kostede 4.200 kr. og mindede meget i konstruktion og pasform om modellen Milano, jeg prøvede forleden hos Suitsupply.

Eduard Dressler og Carl Gross

Jeg prøvede tillige en rimeligt siddende sommerjakke fra Eduard Dressler i 106, en størrelse 54 lang, der dog mest forekom lang i ærmerne.

Og jeg prøvede en jakke fra Carl Gross, et mærke, jeg ikke kendte, og lidt billigere end de andre mærker, Troelstrup sælger. Carl Gross-jakken kostede 3.000 kr. Pasformen syntes ligeledes rimelig, dog trangere.

Sammenfatning

troelstrup test

Troelstrup er stadig i top 3, hvis man leder efter prisvenligt klassisk herretøj, i dette tilfælde sportsjakker. Udvalget er stort efter danske forhold, og man kan gå på opdagelse, og de har trods alt både lange og korte størrelser hængende i et omfang, som nok kun Suitsupply og Oscar Jacobson kan matche.

Samtidig er det svært ikke at blive lidt skuffet over sortimentet, man møder i den gamle, store herretøjsbutik. Det er et sporadisk, halvfærdigt præg på trods af de utallige bøjler og hylder med tøj. De kunne starte med et blå jakkesæt og en blå blazer i fire forskellige længder, tak!

Test af stanghabitter og -jakker

  • Canali hos Hartung
  • Suitsupply
  • Troelstrup/Munro
  • Hugo Boss
  • Eduard Dressler
  • Cavaliere hos Herrernes Magasin
  • Oscar Jacobson
  • Tiger of Sweden
  • Shaping New Tomorrow
  • Deerest
  • Arket
  • Golman
  • Jardex
  • Sand hos Kaufmann
  • Suit Club
  • Belvest hos Daniel
  • Zegna
  • Bertoni
  • Prada
  • Suitsupply
Share

Skrevet i: Blå blazere, Sportsjakker Tags: test Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg
  • Torsten til I det fine herretøjs tjeneste
  • Sander Bøe Bertelsen til I det fine herretøjs tjeneste

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026