Den velklædte mand

Den velklædte mands dress-ur

, af

Definition af et dress-ur
Der er få ting som et ur, der viser, om en mand har fornemmelse for god stil. Flasher han en stort sportsur med sit noble jakkesæt, er det et dårligt tegn. Bærer han derimod et elegant dress-ur om håndleddet til sin klassiske mundering, er der grundlag for optimisme.

Bliv abonnent eller log ind for at læse denne artikel.

Årligt

Vælg

399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)

Fri adgang i et år.

Månedligt 8-10 nye artikler.

Artikelarkiv med over 1.000 artikler.

Kontante fordele:

  • Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
  • Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin

Månedligt

Vælg

49 kr. om måneden inkl. moms.

Fri adgang

Månedligt 8-10 nye artikler

Artikelarkiv med over 1.000 artikler

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Niels Jensen skriver

    En rigtig fin gennemgang. Jeg vil lige gøre opmærksom på tre gode muligheder i den billigste prisklasse for automatiske ure (3.000-5.000 kr.).

    De anvender alle ETA-urværker, men det er også ganske udmærket til prisen.

    Tissot Visodate har både dato og uge-dag og er dermed på kanten af at være et dress-ur, men det er både praktisk og elegant.

    Hamilton Intra-Matic er lidt enklere, lidt dyrere, men også (50’er)-klassisk.

    Endelig vil jeg pege på Christopher Wards ure. De byder også på en lang række dress-ure, hvor især de automatiske udgaver af deres Malvern-serie er elegante og fornuftigt prissat.

    Besvar

  2. Ølholm skriver

    Synes at det er et stort svigt ikke at nævne tyske NOMOS, når der nu tales dress-ure. Det er nærmest tidløst design, mange selvstændigt producerede urværker, og så ellers dyder som artiklen her lægger vægt på; en diskret profil og få komplikationer. Ydermere er priserne rimelige, og udtrykket kan gå lige så godt til et jakkesæt som det kan til chinos og poloskjorte.

    Vintageure er en helt anden, og måske endnu mere relevant, snak, når det kommer til ure til pænt brug.

    Besvar

  4. John Kreiner skriver

    Man siger, at uret er mandens eneste smykke (holder dog ikke 100% i dag), og et smykke må gerne afspejle bærerens personlighed.

    Derfor synes jeg, at det er forkert at afskrive f.eks. et Rolex Submariner eller lignende som dressure.

    En mand i blazer, en elegant habit eller smoking med f.eks. en Rolex Submariner giver – for mig i hvert fald – indtrykket af en aktiv og sporty bærer, og uret bliver på den måde elegant også som dressur.

    Men det vil for mit vedkommende så også være grænsen. De egentlige sportsure med pulstæller, vindmøller, kompas etc. i en kraftig kunststofkasse og tilsvarende rem, kan være aldrig så hensigtsmæssige i terrænet eller på sportspladsen, men det kommer aldrig til at matche det noble dress.

    Besvar

    • Torsten skriver

      John, jeg kan følge dig ud i, at en fx blå blazer med bukser i en anden farve kan følges af et dykkerur. Et klassisk gråt eller blåt jakkesæt er en anden sag, synes jeg. I hvert fald generelt set.

      Besvar

  5. Henrik skriver

    Kære Stiljournalen. Et spørgsmål. Bør urkasse og manchetknapper matche. Således at man til gylden kasse vælger manchet i guld, og til sølvfarvet kasse vælger knap derefter.

    Besvar

    • Torsten skriver

      Der er nogle traditionalister, der mener, man ikke skal blande guld og sølv. Jeg er ikke så bange ved det. Det vigtige er, at det samlede billede fungerer, og i det perspektiv kan det nogle gange give mening, at fx manchetknapper og urkasse er i forskellige farver.

      Besvar

      • Niels Jensen skriver

        Min holdning er, at man skal tage udgangspunkt i, hvad man altid bærer, f.eks. en vielsesring. Hvis den er i guld bør man vælge et guldur. Er den i sølv eller hvidguld, bør man vælge en sølv- eller stålkasse.

        Manchetknapperne kommer i 2. række

        Besvar

  6. Pictor skriver

    Kære Torsten

    Kan du uddybe, hvorfor uret skal være mekanisk? Er det udelukkende tradition og nostalgi, der byder os at vende kvartsuret ryggen? Eller er der tale om en konstruktion, som man også kan anføre mere rationelle årsager til at styre uden om – i lighed med f.eks. limede sko og limede habitter?

    Giver man afkald på kravet om, at uret skal være mekanisk, kan man få stilrene, diskrete herreure for en særdeles overkommelig pris. Se f.eks. her:

    http://www.amazon.com/gp/product/B002IDTUHG/ref=as_li_ss_tl?ie=UTF8&camp=1789&creative=390957&creativeASIN=B002IDTUHG&linkCode=as2&tag=marlukcre-20

    http://www.amazon.com/gp/product/B002LUEI9Q/ref=as_li_ss_tl?ie=UTF8&camp=1789&creative=390957&creativeASIN=B002LUEI9Q&linkCode=as2&tag=marlukcre-20

    http://www.amazon.com/gp/product/B000WUKJ0O/ref=as_li_ss_tl?ie=UTF8&camp=1789&creative=390957&creativeASIN=B000WUKJ0O&linkCode=as2&tag=marlukcre-20

    Jeg er klar over, at sådanne ure på ingen måde appellerer til feinschmeckere, og der kan vel næppe siges at være tale om udsøgt formgivning; men det forekommer mig umiddelbart urimeligt at forvise en mand fra det velklædte selskab blot under henvisning til, at han bærer et af de nævnte tre ure under skjortemanchetten.

    Nuvel, jeg er alt andet end kender, og jeg lader mig gerne belære. (Mit eget ur er mekanisk, så du – eller andre, der har forstand på sagen – behøver ikke at tage fløjlshandskerne på for min skyld).

    Mvh.

    Pictor

    Besvar

    • Torsten skriver

      Pictor, der kan vel argumenteres for, at elektroniske gadgets, herunder elektroniske ure, efterhånden har fundet en harmoni med den klassiske garderobe. Vi har jo næsten alle fx en smartphone i inderlommen.

      Dog, hvis uret endelig skal være elektronisk, bør man måske gå hele vejen og erhverve sig et smart watch i stedet for at stoppe på halvvejen med et batteridrevet ur, der imiterer de klassiske mekaniske ure i udseendet.

      Besvar

      • Pictor skriver

        Tak for svaret, som jeg læser således, at den opstillede betingelse om, at uret skal være mekanisk, hviler på netop tradition og nostalgi og således savner et strengt rationelt grundlag. Eller sagt på en anden måde: Bærerens bevidsthed om, at uret er mekanisk (og at de indviede også er på det rene hermed), giver ham en særlig identitetsoplevelse, men hverken et nøjagtigere eller et smukkere ur.

        Jeg bilder mig ikke ind, at tilsvarende irrationelle motiver aldrig kan være på spil hos personer, der foretrækker håndsyede sko eller skræddersyede habitter, men medmindre man har at gøre med en brovtende parvenu, der binder sine dvd’er ind i læderryg, hviler præferencen jo typisk på sådanne legitime hensyn som slidstyrken, materialernes skønhed, den smukkere forarbejdning og patinering og muligheden for at have fuldstændigt herredømme over alle relevante detaljer.

        Jeg er heller ikke sikker på, at jeg kan tilslutte mig, at det batteridrevne ur med traditionel formgivning kan siges at imitere det klassiske mekaniske urs design. De to teknologier tilsiger mig bekendt ikke forskellig formgivning, og så vidt jeg kan se, imiterer det batteridrevne ur ikke det mekaniske ur mere, end et bagladegevær imiterer et forladegevær, eller en elbil imiterer en benzinbil. Og i den omstændighed, at et design er klassisk, ligger vel netop dette, at det er det naturlige førstevalg i de fleste sammenhænge.

        En markant forkærlighed for mekaniske frem for batteridrevne ure kan naturligvis have aldeles tilforladelige årsager. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man kan have en personlig lidenskab for selve den tekniske konstruktion og det dertil knyttede håndværk, og at man af samme grund – om end på et stærkt subjektivt grundlag – kan være tilbøjelig til at betragte det batteridrevne ur som et fænomen på linje med sølvplet, limede Lloydsko og sortglaserede teglsten på diminutive huse.

        Personlig passion for urmageri er imidlertid en specialinteresse og ikke obligatorisk pensum for den kultiverede, velklædte herre og bør vel af samme grund næppe være normgivende for, hvilken teknisk løsning der bør foretrækkes i et dress-ur.

        Eller tager jeg fejl?

        Besvar

  7. Henrik Ørnstrup skriver

    Synes ærlig talt at Stiljournalens kategoriske udelukkelse af Quartz-værker fra det gode selskab er pjattet – i bedste fald. Men lad nu det ligge, for selv indenfor det gode selskab er der producenter og ure til priser under 150.000 og 10.000. Fine ting i grunden.

    Tillad mig at henvise til den lille, upåagtede tyske producent Laco i Pforzheim. De er nok mest kendt for deres flyver- og marineure, men har også en fin serie af dressure:

    https://shop.laco.de/de/Laco-vintage.html

    Gud forbyde det, men de laver altså også ting, der måler tiden, som indeholder spor af quartz,og som læner sig op af de ikoniske gamle Braun-ure (også med quartz, så er I advaret), der blev designet af Dieter Rams og Dietrich Lubs:

    https://shop.laco.de/de/Laco-Absolute.html

    De går an til en sportsjakke med chinos.

    Om Rams og Lubs:

    http://fragmenters.blogspot.dk/2015/09/braun-design-weniger-aber-besser.html

    Besvar

  8. Anders Jensen skriver

    Jeg ser, at redaktøren selv har givet et bud på et fint kvartsur (mon han var klar over det?). Helt afvisende for kvarts er han åbenbart ikke 😉

    Besvar

      • Anders Jensen skriver

        Cartier uret er et kvartsur. Men det gør det jo ikke mindre smukt eller funktionelt af den grund! Der er flere af de kendte mærker, der undlader en sekundviser, hvis de laver en kvartsur. Så kan man jo ikke umiddelbart se, om det er kvarts eller mekanisk.

        Besvar

Trackbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Trøjer der dur og ikke gør

Årstiden kalder kalder på strikvarer. Den velklædte mand har en klar holdning til, hvordan man bør anvende de forskellige trøjemodeller. Der er specifikt en model, han ikke forstår, folk vil bære.
Læs mere

Undersøgelse af Velasca – italiensk tøj og sko

Velasca har en lille butik i det indre København, hvor de sælger herretøj og sko fremstillet hos specialister i Italien. Vi så forbi for at få afklaret en gang for alle, om sortimentet er pengene værd.
Læs mere

Bedste sted at sælge sit herretøj og sko

Der er et særligt sted på nettet, der de seneste par år har vist sig mere relevant end andre, hvis man ikke bare vil købe, men også sælge et par randsyede sko, en italiensk sportsjakke, et engelsk slips eller et par japanske jeans. Den velklædte mand guider.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 2

Lars bestilte et par målsyede skjorter fra Stenströms. Nu har han modtaget dem. Hvordan er resultatet? Vi har undersøgt skjorterne og set dem på Lars. Vores konklusion er klar.
Læs mere

Så hatten passer

Hvilken hovedbeklædning til hvilket tøj og personlighed? Erik Balling vidste det. Den velklædte mand skriver om hovedbeklædning i anledning af en ny bog om emnet.
Læs mere

Test af brugte italienske jakkesæt

To unge mænd tager til Napoli og køber jakkesæt fra 1980’erne, 1990’erne og 2000’erne og sælger dem på Nørrebro i København. Er det en god ide? Vi så forbi deres nye butik for at inspicere og prøve varerne.
Læs mere

Herretøj med en signatur

Det bedste fra de bedste butikker online. Den velklædte mand har håndplukket, hvad han bedst kan lide af tøj og tilbehør til efterår og vinter.
Læs mere

Skræddersyede jakkesæt – syet i Danmark

Hvem syr et rigtigt skræddersyet jakkesæt i Danmark? Den velklædte mand præsenterer en frisk oversigt over, hvem de er, hvor man finder dem, og hvad de koster. Nye skræddere er kommet til de seneste år, afslører undersøgelsen.
Læs mere

ANNONCE Auktion over Alfred Alm-habitter

Tirsdag den 27. oktober 2026 afholder Den velklædte mand sammen med Bruun Rasmussen en auktion over en enestående samling af Alfred Alm-habitter (Fri adgang).
Læs mere

Kuldeklar – halstørklæde, handsker og hue

Tip til halstørklæder, handsker og huer. Den velklædte mand fortæller, hvilke er de bedste eksemplarer, og hvor du finder dem.
Læs mere